Allerød Kommunes pulje til frivilligt socialt arbejde er nu åben for ansøgninger (§18 i serviceloven) - ansøgningsfristen er 17. februar 2025
Allerød Kommune afsætter hvert år en pulje til frivilligt socialt arbejde. Det er Sundheds- og Beskæftigelsesudvalget, som beslutter tildeling af støtte.
Der er i alt ca. 241.000 kr. i puljen.
Du kan hente ansøgningsskemaet for 2025 her
Hvem kan søge midler?
Støttemidlerne kan søges af foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde lokalt i kommunen, indenfor det socialt humanitære område.
Ved frivilligt socialt arbejde forstås indsatser, der er:
- frivilligt og ikke-lønnet.
- til gavn for andre end én selv og ens familie.
- er formelt organiseret
Du kan søge støtte til frivilligt socialt arbejde der har fokus på livskvalitetsforbedrende aktiviteter og tiltag for udsatte grupper, børn, ældre, handicappede, familier eller enkeltindivider.
Særligt tildelingsfokus
I tildelingen prioriteres særligt foreninger med fokus på fællesskab og aktiviteter for målgrupper, som har vanskeligere adgang til foreningsliv og deltagelse i samfundet. Særlig følgende målgrupper: Besøgsvenner til hjemmeboende ældre eller plejecentre og botilbud. Støtte og kontaktpersoner for personer på frivillig basis som en del af foreningsaktivitet, foreninger til aflastning af pårørende for socialt udsatte herunder patientforeninger samt væresteder.
Hvor skal ansøgningen sendes til?
Udfyldt ansøgningsskema og bilag skal, indenfor ansøgningsfristen, sendes pr. mail til sekretariat@alleroed.dk
Procedure og frister for ansøgning
- Fristen for ansøgning af §18 midler er 17. februar 2025.
- Ansøgningsmulighed for evt. restpulje ligger typisk i september.
Muligheden for at ansøge publiceres på forsiden af Alleroed.dk samt i Allerød Nyt.
Kriterier og prioritering af ansøgninger
- Aktiviteter udført af frivillige for Allerød borgere
- Lokal repræsentation i bestyrelsen (forening), i form af deltagelse i foreningens arbejde
- Oplysende og forebyggende aktiviteter for socialt udsatte. Særligt fokus på udsatte voksne, unge, integrationsområdet, handicappede og patientforeninger
- Uddannelse af frivillige til at videreudvikle det frivillige sociale arbejde
- Foreningen har hjemsted i Allerød Kommune
- Tildeling sker ud fra en helhedsvurdering af aktiviteterne og foreningernes økonomi - med særligt fokus på de indledningsvis nævnte formål og mågrupper.
Retningslinjerne for ansøgningen
Ansøgningsskema for 2025 skal anvendes
- Foreningen skal have et CVR nr. eller SE. nr. tilknyttet
- Aktiviteten skal være borgerrettet
- Udbygger eksisterende aktiviteter eller udvikler nye
- Beskrivelse af aktivitet/formål skal fremgå af ansøgning
- Der skal søges støtte om konkret beløb i kr.
Følgende skal desuden vedlægges:
- Overordnet budget
- Seneste foreningsregnskab, hvoraf foreningens samlede økonomi (formue) skal fremgå
- Hvis foreningen året forinden har fået tildelt § 18 midler fra Allerød Kommune, skal det fremgå af regnskabet, hvordan midlerne er anvendt. Brug dokumentationsskemaet som du finder her
Aktiviteterne skal understøtte kommunens vision om ”Tæt på hinanden – tæt på naturen”.