Et solcelleanlæg producerer strøm ved hjælp af sollys. Strømmen kan du bruge til dine apparater eller sælge til elnettet.
Grundlæggende kan man skelne mellem to typer af solceller:
- De traditionelle sorte solcelle-paneler er billigst, og producerer meget el, og egner sig godt til flade tage.
- Den anden type kaldes bygnings-integrerede solceller (BIPV), og erstatter andre byggematerialer såsom skifer, tegl eller facadebeklædning. Denne type solceller fås i flere farver og overfladetyper, hvilket gør dem velegnede til placering på mere synlige steder. Til gengæld kan de have en lidt lavere produktion af strøm.
Hvilken type der er bedst, kommer både an på det konkrete projekt og hensyn til ejendommens og områdets arkitektur.