Varmepumper kan ikke alle det samme. Du skal derfor vælge type ud fra bl.a. dit behov, dit varmeforbrug og din varmeform.
De 5 mest almindelige typer varmepumper på det danske marked
- Luft til vand-varmepumpe: Luft til vand-varmepumper giver næsten lige så stor besparelse som jordvarme. De er billigere at etablere og kræver ikke, at der graves jordslanger ned i haven. Luft til vand-varmepumper kan erstatte olie- eller naturgasfyr og sørge for både varme og varmt vand.
- Jordvarme giver typisk den største besparelse på varmeregningen, men er også dyrere at etablere og kræver, at der kan graves jordslanger ned i din have. Jordvarmeanlæg kan erstatte olie- eller naturgasfyr og sørge for både varme og varmt vand.
- Luft til luft-varmepumpe: Hvis du har en dyr varmeform – f.eks. elvarme eller oliefyr – kan du med en ret beskeden investering spare meget ved at supplere elvarmen med en luft til luft-varmepumpe.
- Boligventilationsvarmepumpe og
- Brugsvandsvarmepumpe: Hvis dit hus er tæt, og du har dyr varme, kan en boligventilationsvarmepumpe eller en brugsvandsvarmepumpe være gode valg.
Bliv guidet til at vælge den rigtige vamepumpe
Energistyrelsen har lavet en guide, hvor du kan finde information om:
- Overblik over varmepumpetyper
- Guide til valg af den rigtige type varmepumpe
- Varmepumpelisten: sammenligner varmepumper på det danske marked. Varmepumpernes effektivitet er testet af et uafhængigt testlaboratorium.
- Priser og besparelser: regn på hvad det vil koste dig
- Tilskud: tjek om du kan få tilskud - OBS: du skal søge tilskud FØR du køber materialer eller indgår aftaler med håndværkere.
Du finder Energistyrelsens guide her: Vælg den rigtige type varmepumpe.