Som ejer har du ansvar for at følge op på, om BBR-oplysningerne (Bygnings- og Boligregistret) for din ejendom er korrekte.
Når du foretager ændringer på dine bygninger – fx hvis du skifter varmekilde eller bygger et nyt redskabsskur skal du rette dine BBR-oplysninger. Også byggearbejder, der ikke kræver tilladelse skal indberettes til Bygnings og Boligregistret (BBR).
Bygnings- og Boligregistret (BBR) indeholder oplysninger om Danmarks grunde, bygninger, tekniske anlæg og private boliger. I systemet kan du:
- Se egne ejendomme
- Se ejendomsoplysninger om grund, bygninger og tekniske anlæg på egne ejendomme
Oplysningerne præsenteres på kort og i tekst. Rækkefølge og gruppering af oplysningerne følger bedst muligt din opfattelse af ejendomme og bygninger. - Ændre BBR-oplysninger
Du kan som ejer foreslå ændringer til grunde, bygninger, enheder og tekniske anlæg, som allerede er registreret i BBR. - Foreslå ændringer til placering af bygninger
Du kan som ejer foreslå korrekt placering eller bekræfte placering for bygningspunkter på et kort. - Foreslå registrering af nye småbygninger
Du kan som ejer foreslå registrering af udhuse, garager, carporte mv. ved at placere et bygningspunkt på et kort og udfylde oplysninger om bygningen.
Læs mere om BBR-lovgivningen
Hvis du ikke kan betjene dig digitalt, er du velkommen til at henvende dig til kommunen via mail planogbyg@alleroed.dk.