Tilladelsen til udledning af overfladevandet er meddelt efter miljøbeskyttelseslovens § 28, stk. 1. Tilladelsen til nedsivning af tagvandet er meddelt efter spildevandsbekendtgørelsens § 36 og 38, jf. miljøbeskyttelseslovens § 19.
Inden udledning til Allerød Sø renses og forsinkes overfladevandet i et åbent vådt bassin.
Rense- og forsinkelsesbassiner til regnvand er omfattet af bilag 2 i miljøvurderingsloven, og det skal derfor vurderes, hvorvidt projektet kan antages at medføre væsentlige miljømæssige påvirkninger. Tilladelsen indeholder samtidig kommunens vurdering og afgørelse efter miljøvurderingsloven.
Klagefristen for udlednings- og nedsivningstilladelsen samt afgørelsen efter miljøvurderingsloven er d. 30. juli 2020. Klagevejledning fremgår af tilladelsen.