Socialt bedrageri

Hvis du har mistanke - kan du anmelde det. Socialt bedrageri er strafbart og kan behandles af både offentlige myndigheder, politiet og domstole.

Hvad er socialt bedrageri?

Socialt bedrageri er, når en person, eller en virksomhed, opgiver usande oplysninger, for at modtage sociale ydelser, som de ikke er berettiget til. Det kan være ydelser som sygedagpenge, kontanthjælp, børnefamilieydelser, boligstøtte, børnetilskud, førtidspension mv

Eksempler på socialt bedrageri

Borgere, der begår socialt bedrageri kan f.eks.:

  • oplyse at de bor et andet sted, end hvor de reelt bor og opholder sig
  • oplyse at de er enlige forsørgere, selvom de ikke er det
  • arbejde sort samtidig med de modtager ydelser som f.eks. kontanthjælp, sygedagpenge mv.

Hvis du har mistanke eller oplysninger om socialt bedrageri, kan du anmelde det til kommunen. Du kan anmelde anonymt.