Du kan se dagsordenspunktet fra Byrådets behandling af sagen her
Lokalplan 3-397 for en transport- og distributionsvirksomhed på Tofteengen i Vassingerød erhvervsområde, kan ses som en digital lokalplan på Allerød Kommunes hjemmeside. Se lokalplan.
Høring
Forslag til lokalplan 3-397 har været udsendt i høring fra den 17. december 2021 til den 11. februar 2022. Der indkom 7 høringssvar i perioden.
Du kan se et høringsnotat, med høringsvar og ændringer til lokalplanen, her
Miljøvurdering
Allerød Kommune har som indledning til udarbejdelsen af denne lokalplan foretaget en screening jævnfør § 10 i lovbekendtgørelse nr. 973 af 25. juni 2020 om lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM).
På baggrund af screeningen er det kommunens vurdering, at gennemførelsen af lokalplanen ikke vil have en væsentlig indvirkning på miljøet, og at der derfor ikke skal udarbejdes en miljøvurdering.
Klagevejledning
Klagen skal indgives inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen, dvs. klagefristen er 30. maj 2022.
Du klager via Klageportalen, som du finder via https://naevneneshus.dk, www.borger.dk eller www.virk.dk. Du logger på Klageportalen med NEM-ID. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Allerød kommune via Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på 900,- kr. for borgere og 1.800,- kr. for virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. I Klageportalen sendes din klage automatisk først til Allerød kommune. Hvis Allerød kommune fastholder afgørelsen, sender Allerød kommune klagen videre til behandling i nævnet via Klageportalen. Du får besked om videresendelsen.
Planklagenævnet afviser din klage, hvis du sender den uden om Klageportalen, medmindre du forinden er blevet fritaget for brug af Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Allerød kommune. Allerød kommune videresender herefter din anmodning til nævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan fritages. Se betingelserne for at blive fritaget på https://naevneneshus.dk. Ønskes afgørelsen indbragt for domstolene, skal dette ske inden 6 måneder fra datoen for modtagelsen af afgørelsen.