Allerød Kommune har udarbejdet en beredskabsplan for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som er gældende pr. 1. april 2024.
Beredskabsplanen beskriver, hvordan medarbejdere og ledere på tværs af Allerød Kommune skal handle, når der opstår mistanke eller viden om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. Beredskabsplanen beskriver desuden, hvordan det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde fungerer på området.
Er du bekymret for, at en person er udsat for æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol?
Ring på tlf.: 48 100 100 eller send e-mail til: familier@allerod.dk. Uden for kommunens åbningstid kan du kontakte den Sociale Døgnvagt via Nordsjællands Politi på telefon 4927 1448 (døgnåbent).
I tilfælde af akutte bekymringer eller situationer, hvor borgeres sikkerhed er i fare, skal der tages direkte kontakt til politiet på 112 eller 114.