Opgaveudvalg om Facility Management er nedsat i januar 2020 af Allerød Byråd
Kommunen har en særlig opgave i forhold til at sikre borgerne gode tilbud og fysiske rammer for eksempelvis skoler, institutioner, plejeboliger, idræt og kulturtilbud, og kommunen ejer samtidig den største ejendomsmasse i kommunen.
Derfor er det et strategisk indsatsområde både at skabe optimale rammer for brugerne, og at sikre en optimal langsigtet bæredygtig drift. Samtidig er det vigtigt at bevaringsværdige bygninger indtænkes.
Opgaveudvalg om Facility Management er nedsat med henblik på at få udarbejdet:
- En samlet præsentation af den kommunale ejendomsportefølje og brugen heraf.
Herunder status for investeringsbehovet i de kommunale ejendomme, kapacitetsanalyser, status for kommunens bygningsoptimering, præsentation af nøgletal for de kommunale ejendomme samt erfaringer fra andre kommuner. - En oversigt om handlemuligheder i forhold til bæredygtigt byggeri.
Herunder eksempelvis:- fortsat energirenovering
- mulige certificeringsordninger
- økonomiske og miljømæssige potentialer og muligheder i forbindelse med nye anlæg af ejendomme
og drift af kommunale ejendomme.
- Samlede anbefalinger til en ny langsigtet Facility Management Strategi
Opgaveudvalgets arbejde er påbegyndt i januar 2020 og afsluttet i juni 2021.
Opgaveudvalget har afslutningsvis leveret 4 anbefalinger, som er politisk behandlet i fagudvalgene og godkendt til efterprøvelse af Allerød Byråd - se referat af byrådsmøde den 26/8 2021, pkt. 14