I Allerød Kommune har vi stor opmærksomhed på at beskytte data om borgere, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere.
For at vi som kommune kan levere kommunale services og ydelser, har vi brug for informationer. Det gælder informationer om både borgere, foreninger, virksomheder, ansatte og samarbejdspartnere.
Når Allerød Kommune behandler oplysninger om dig, er kommunen dataansvarlig - dvs. ansvarlig for, at dine oplysninger behandles lovligt, rimeligt og sikkert.
Det vil sige, at kommunen sørger for at overholde bestemmelserne i GDPR og sikrer et højt niveau af datasikkerhed i de it-systemer, som data opbevares i.
Det er også kommunens ansvar at oplyse dig om dine rettigheder, når kommunen behandler oplysninger om dig.
Vi gør vores yderste for at sikre, at data behandles efter reglerne og ikke kommer i de gale hænder.