STU Allerød er en praktisk STU-uddannelse. Din uddannelse vil bestå af en kombination af praktiskorienteret undervisning og arbejdstræning. Du får mulighed for at prøve dig frem inden for forskellige typer af arbejde og vi afklarer herigennem din videre vej til uddannelse og job under dit STU-forløb.
I Allerød har vi sammensat uddannelsen af spændende fag, som styrker dig personligt - og du får mulighed for at prøve dig frem inden for forskellige typer af arbejde - så du bliver i stand til at finde den fremtidige vej, som passer til dig.
”Det er sjovt med en praktisk STU. Så slipper jeg for skolearbejde! Der er en hyggelig stemning, underviserne er søde og jeg lærer at bruge forskellig maskiner og værktøj, når vi er ude på opgaver og på værkstedet. Jeg har også lært at lave lidt forskelligt mad, handle, finde på dagens ret og at finde og følge en opskrift. Vi snakker også om sund mad og rengøring. Nogle af retterne har jeg også lavet hjemme.” Louis, STU-elev hos STU Allerød
Her kan du læse om fagene på STU Allerød
Hvis du overvejer at tage en STU, skal du henvende dig til din ungdomsuddannelses-vejleder (UU-vejleder).
UU-vejlederen udarbejder i samarbejde med dig – og evt. dine forældre – en indstilling, som skal godkendes af visitationsudvalget.
Find din uddannelsesvejleder her: Uddannelsesvejledning (alleroed.dk)