Kommunen har i samarbejde med Novafos udarbejdet en plan for rækkefølgen af, hvilke områder, der bliver separatkloakeret først.
Rækkefølgeplanen er prioriteret i forhold til ni delområder i Allerød Kommune. Planen vil blive yderligere konkretiseret her på siden, efterhånden som processen skrider frem.
Prioriteringskriterier
Prioriteringen haf afsæt i, at der for hvert område skal findes den mest hensigtsmæssige afløbsstrategi af hensyn til miljø, klima og økonomi. ved prioriteringen er der taget hensyn til:
- Prioriteringen af vandløbsrecipienter
- Miljøforhold, f.eks. reduktion af overløb til recipienter og udpegede områder i statens Vandområdeplaner.
- Forholdet mellem skadesreduktion ved klimatilpasning og omkostningerne ved klimatilpasning.
- Kritisk infrastruktur (fx jernbane).
- Boligudbygning og erhvervsudbygning.
- Dobbeltbrøndsystemer, som giver ukendte overløb fra regnvandssystemerne og tidligere er politisk prioriteret.
- I mindre grad behov for renovering.