Bagrund
Miljø-, Erhvervs og Byudvalget har besluttet, at der skulle foretages en kortlægning af busnettet for optimering af driften i forhold til tider, ruter, frekvenser og transportformer.
På møde den 28.02.2023 besluttede Miljø-, Erhvervs- og Byudvalget principper for busdriften som søges opfyldt ved løsningforslag inden for det fastlagte budget.
Allerød Kommune har i samarbejde med Movia gennemført en spørgeskemaundersøgelse omkring busnettet i Allerød Kommune.
492 personer har svaret på spørgeskemaundersøgelsen og 8 personer har svaret pr. mail.
Movia har gennemgået busnettet i Allerød og buslinjer på tværs af kommunegrænser og foreslår blandt andet en ensartet regularitet for busser, således at busserne i større boligområder kan få 30 minutters drift.
Movias forslag til ændringer af busnettet, sendes hermed i høring.
Spørgsmål
Spørgsmål kan rettes pr. mail til Teknik og Drift, teknikogdrif@alleroed.dk eller pr. tlf. 48 100 000 til Veje og Trafik.