Hjælp os til at blive endnu bedre
Når noget går galt i sundhedsvæsenet, taler man om en utilsigtet hændelse (UTH). En utilsigtet hændelse er en begivenhed, som medfører skade - eller risiko for skade - for en borger.
Hændelsen er utilsigtet, fordi de sundhedspersoner, der er involveret, ikke har til hensigt at skade andre. Utilsigtede hændelser kan ske, hvis der f.eks. er uhensigtsmæssige arbejdsgange, mangler i sikkerhedssystemer, problemer med teknisk udstyr og apparatur, misforståelser eller tab af information.
Utilsigtede hændelser indrapporteres til Styrelsen for patientsikkerhed.
Du har pligt til at rapportere UTH hvis du
- Er autoriseret sundhedsperson
- Apoteker eller apotekspersonale
- Ikke autoriseret sundhedsperson, men udfører sundhedsfaglige opgaver som fx. social- og sundhedshjælper eller pædagogisk personale på et bosted
Du må også gerne rapportere UTH, selvom du ikke hører ind under en af de grupper, som har pligt til at rapportere
Pligten til at indrapportere gælder
- Hvis du selv er involveret i en UTH
- Bliver opmærksom på eller oplever en UTH, som andre er involveret i
Ønsker du at indrapporterer du utilsigtet hændelse?
Er du borger eller pårørende og har oplevet fejl i behandlingen i Allerød Kommune, på hospital eller hos praktiserende læge, har du mulighed for at gøre opmærksom på det ved at indrapportere en utilsigtet hændelse.
Indrapportering af en utilsigtet hændelse er ikke en klage, men en mulighed for at give din viden videre, så vi kan lære noget af den og blive bedre.
Selvom du rapporterer en utilsigtet hændelse, kan du stadig godt klage eller søge erstatning.