Der er kommunalvalg d. 18 november 2025
Her kan du læse mere om, hvordan man stiller op til kommunalvalget
Krav til at stille op til kommunalvalget
Hvis du gerne vil stille op til kommunalvalget, skal du være valgbar. Det betyder at du skal være fyldt 18 år og have fast bopæl i Allerød Kommune. Derudover skal du opfylde en af følgende betingelser:
- have dansk indfødsret, eller
- have statsborgerskab i en af de øvrige medlemsstater i EU, eller
- have statsborgerskab i Island, Norge, eller i Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Hvis du er idømt ubetinget eller betinget fængselsstraf, dømt til anbringelse eller forvaring eller har fået ubetinget frakendt førerretten kan du have mistet din valgbarhed indtil tre eller fem år efter straffen er udstået. Udlændinge, der er på tålt ophold, udviste eller opholder sig i Danmark for at afsone straf kan ikke stille op.
Læs evt. mere på indenrigsministeriets hjemmeside: Hvem kan stille op eller kontakt valgsekretariatet, hvis du har spørgsmål til valgbarhed.
Hvis du ønsker at stille op, skal du udfylde og aflevere en kandidatanmeldelse på en papirformular, der er udarbejdet af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Du kan rekvirere formularen ved at rette henvendelse til sekretariatet. Skriv til: sekretariat@alleroed.dk og husk, at oplyse den postadresse, hvortil materialet skal sendes. En kandidatliste skal mindst indeholde navnet på én kandidat, og må maksimalt indeholde 4 kandidater mere, end der kan vælges til kommunalbestyrelsen – dvs. at kandidatlisten til Allerød Kommune maksimalt indeholde 25 kandidater.
Hvis partiet allerede er valgt ind i Allerød Byråd, kan partiet anmode om fritagelse fra kravet om at indsamle underskrifter mindst 25 stillere.
Hvis du opstiller på en ny liste eller på en liste, der ikke opfylder betingelserne for at blive fritaget for kravet om at indsamle underskrifter, skal du indsamle underskrift fra mindst 25 stillere der opfylder valgretsbestemmelserne. Der findes en særlig blanket (hæfte) til formålet, som kan rekvireres sammen med kandidatanmeldelsesblanketten.
Det anbefales, at der indsamles ekstra underskrifter ud over de 25, idet der kan være personer som fraflytter kommunen eller på anden vis ikke opfylder betingelserne. Listens kandidater kan ikke samtidig være stillere på egen liste.
Kandidatlister, der anmoder om at blive fritaget for at indsamle stillerunderskrifter, kan tidligst indlevere anmeldelsen tirsdagen 11. uger før valgdagen og skal senest have indleveret den til kommunen senest kl. 12. tirsdagen 9 uger før valgdagen. Ved kommunalvalget i 2025 betyder, det at anmeldelsen tidligst kan indleveres tirsdag den 2. september og at den senest skal være indleveret den 16. september kl. 12.
Kandidatlister, der skal indsamle stillerunderskrifter, kan tidligst aflevere anmeldelsen tirsdagen 9 uger før valgdagen, og skal senest have afleveret den afleveret den tirsdagen 7 uger før valgdagen kl. 12.tirsdagen. I forbindelse med kommunalvalget i 2025 betyder det, at kandidat- og stillerliste tidligst kan afleveres tirsdag den 16. september og at den senest skal være afleveret tirsdag den 30.september kl. 12.
Det er ikke muligt at dispensere for tidsfristerne. Hvis afleveringen sker senere end kl. 12 på ovenstående datoer, er listen ikke indleveret rettidigt, og den vil således ikke være opstillingsberettiget.
Datoerne for begge afleveringsfrister vil blive annonceret i dagspressen.
Når man afleverer sin kandidatliste, kan man have et ønske om, hvilket bogstav man gerne vil have tildelt, men det er ikke sikkert at ønsket kan imødekommes.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet meddeler forud for hvert kommunalvalg, hvilke bogstaver der på forhånd er reserveret til partier, der er opstillingsberettigede. For de såkaldte ureserverede bogstaver vil det være valgbestyrelsen, som træffer afgørelse om fordeling/tildeling efter afleveringsfristen, når alle ønsker om partiboligstav er anmeldt.