Forslag til Allerød Kommuneplan 2025 er i 8 ugers offentlig høring fra den 11. april 2025 til den 6. juni 2025. Se dagsordenspunktet her.
Du kan indgive et høringssvar via den digitale plan - link nedenfor:
Forslag til Allerød Kommuneplan 2025
Høringssvar kan også indgives som post til Allerød Rådhus, Plan og Byg, Bjarkesvej 2, 3450 Lillerød.
Miljøvurdering
Der er foretaget miljøvurdering af kommuneplanen i henhold til ”Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter”.
Miljøvurderingen sendes i høring samtidig med forslaget til kommuneplanen. Du finder miljøvurderingen i forslaget til Allerød Kommuneplan 2025 under Miljøvurdering.
Kommuneplanens formål
I overensstemmelse med Planlovens § 23a, stk. 2 besluttede Allerød byråd i forbindelse med Planstrategi 2023, at kommuneplanen genvedtages for en ny 4-årig periode med ændringer og justeringer af udvalgte emner.
Forslag til Allerød Kommuneplan 2025 er en udmøntning af de initiativer og ønsker, som fremgår af Planstrategi 2023.
Kommuneplanen fastlægger for en periode på 12 år de overordnede mål og retningslinjer for kommunens udvikling i både byerne og det åbne land.
Kommuneplanen er grundlaget for lokalplanlægningen og for administrationen af landzonen.
Du kan indgive et høringssvar via den digitale plan - link nedenfor: