SSP er et samarbejde mellem skole, socialforvaltning og politi, hvis mål er at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Du kan kontakt en SSP-medarbejder på din skole, hvis du har problemer og har brug for en, som vil lytte. Det kan være, at du:
- Er begyndt at eksperimentere med stoffer
- Pjækker for ofte
- Er bekymret for en ven eller veninde
- Har været udsat for vold
- Overvejer selvmord
- Har problemer med dine forældre eller er træt af skolen
Når du kontakter en SSP-medarbejder, bestemmer du selv, om du vil fortælle, hvem du er, og om du vil have flere samtaler. Alle SSP-medarbejderne har tavshedspligt, som betyder at de ikke må fortælle om dig eller dine problemer til andre, med mindre I aftaler det.