Planstrategien er byrådets vision for den fysiske udvikling af Allerød. Strategien beskriver hvilke emner, der revideres i den kommende kommuneplan. Kommuneplanen sætter de overordnede rammer for den fremtidige fysiske udvikling af Allerød Kommune.
Se Forslag til Planstrategi 2023 her eller via linket nedenfor.
Forslag til Planstrategi 2023 lægger op til, at Allerød Kommuneplan genvedtages for en ny 4-årig periode med ændringer og justeringer af planen. Den kommende kommuneplan skal vedtages inden udgangen af 2025.
Forslag til Planstrategi 2023 tager afsæt i følgende overordnede temaer:
- Byrådets vision for Allerød
- FN’s Verdensmål
- Allerød - karakteristik og udvikling
- Allerød i Hovedstadsregionen
- Byudvikling
- Boligudbygningsplan 2023-2037
- Befolkningsudvikling
- Det gode hverdagsliv
- Klima og energi
- Natur og biodiversitet
- Inddragelse af borgere og virksomheder
I høringsperioden afholdes et borgermøde den 27. september 2023 kl. 19 i Borgerportalen på Allerød rådhus. Således er der mulighed for at drøfte Forslag til Planstrategi 2023 inden der indsendes høringssvar. Der kommer flere oplysninger om borgermødet på alleroed.dk snarest.
Høringssvar til Forslag til Planstrategi 2023 skal indgives skriftligt til Plan og Byg mellem den 8. september 2023 til 6. november 2023. Høringssvar kan sendes som e-mail til planogbyg@alleroed.dk eller som post til Allerød Rådhus, Plan og Byg, Bjarkesvej 2, 3450 Lillerød.
Høringssvarene offentliggøres som udgangspunkt uredigerede og med fulde navn og adresse. Se mere om databehandlingen her.
Miljøvurdering
Lov om Miljøvurdering af Planer og Programmer og af konkrete projekter (VVM) har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Det sikres ved at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Forslag til Planstrategi 2023 fastlægger ikke rammer for fremtidige anlægstilladelser og der udarbejdes derfor ikke en miljøvurdering af Planstrategien. Rammerne for fremtidige anlægstilladelser er Kommuneplanen, hvor Planstrategiens emner udmøntes til egentlige bindende bestemmelser.