Hvordan bliver Allerød påvirket af klimaforandringer? - og hvad kan vi i fællesskab gøre for at tilpasse og klimasikre?
Det globale klima forandrer sig. Allerød Kommunes Klimatilpasningsplan 2022 indeholder scenarier for, hvordan klimaforandringerne vil slå igennem i Allerød - og hvad der kan gøres for at klimatilpasse og klimasikre.
Klimatilpasningsplan 2022
Klimatilpasningsplan 2022 er udarbejdet som en del af Allerød Kommunes deltagelse i DK2020 og indeholder viden om fremtidens klima, en kortlægning af risiko ved oversvømmelse fra nedbør, mål og principper for klimatilpasning - og en handlingsplan der anviser de næste skridt i arbejdet mod at blive klimarobust i 2050.
Klimatilpasningsplan 2022 er blevet til med afsæt i Natur-, Miljø- og Klimapolitikken og Klimaplan 2020. Planen danner grundlag og ramme for det videre arbejde med at klimatilpasse kommunen og for kommende beslutninger på området. Kortlægningen viser bl.a. risiko ved oversvømmelser i 2120.
Ændringer i nedbør udgør den væsentligste klimarisiko for Allerød Kommune i fremtiden.
I slutningen af århundredet forventes ændringerne i klimaet og nedbørsmønstret i Allerød Kommune at være følgende:
- Temperaturen forventes at stige 2 gr C.
Det betyder, at vintrene forventes at blive mildere og fugtigere, mens somrene bliver varmere. - Der forventes mere nedbør om vinteren - mellem 5 og 29 %.
På grund af de højere temperaturer vil nedbør, der falder som sne, indeholde mere vand og dermed være vådere og tungere. - Sommerregnen vil til falde som kraftigere regnskyl.
- Der må forventes flere og længerevarende hedebølger samt flere skybrud.
Klimaændringerne vil føre til ændringer i hyppighed, intensitet og varighed af ekstreme vejrbegivenheder.
Data fra DMI’s Klimaatlas danner baggrund for beskrivelserne af klimaforandringerne – deres karakter og omfang. Scenarierne forudsætter, at der alene sker en middelstigning i CO2-niveauet, som beskrevet i FN’s Klimapanels klimascenarie RCP 4,5.
Se kort over risikoområder
Den væsentligste klimafaktor for Allerød Kommune er øget nedbør og de oversvømmelsesrisici det medfører. Derfor er der arbejdet med kortlægning af, hvor i kommunen denne risiko er mest udtalt, så indsatsen kan fokuseres i disse områder.
Kortet kan tilgås her: https://portalgis.alleroed.dk/portal/apps/webappviewer/index.html?id=34aa6ed8972248c984a0c0567130bf13
Forklaringer til kortet
Kortet rummer flere lag. De kan klikkes til ved at åbne laglisten (ikon med stakkede firkanter) i øverste højre hjørne på kortet og klikke på "Klimatilpasningsplan 2022".
Du finder en kort beskrivelse af de enkelte lag, der kan klikkes til og fra på kortet, herunder: