Katalogets samlede forslag og beløbsstørrelser er en kortlægning af et mulighedsrum til brug for potentielt nødvendige politiske prioriteringer. Analysen forholder sig ikke til om der er en økonomisk budgetudfordring og hvor stor den måtte være. Ingen forslag gennemføres, før byrådet måtte træffe beslutning herom.
Høringssvarene indgår i fagudvalgenes politiske prioriteringer på møderne i august, forud for byrådets budgetforhandlinger i september 2022.
Analysen er udarbejdet af BDO og der er tale om i alt 5 dokumenter, som tilsammen udgør dagsordenspunktet til Økonomiudvalgets møde den 7. juni. Alle dokumenter er vedhæftet nedenfor.