I fællesskab kan vi opnå en mere klimavenlig transport. Allerød Kommune har indgået samarbejdsaftale med FDM om udbredelse af Ta' Med samkørselsplatformen i kommunen.
Biltrafik udgør en stor andel af CO2-udledningen. Kommunen er optaget af at reducere den CO2-udledning, støj og partikelforurening, som vejtrafikken er årsag til. Delebiler og samkørselsordninger er med til at skåne miljøet, spare på ressourcer og dele omkostninger, der er forbundet med brug af bil. Det gavner privatøkonomien, samfundet og klimaet.
Der findes flere forskellige samkørselsplatforme. Allerød Kommune har indgået samarbejdsaftale om udbredelse af Ta'Med, som er FDMs grønne samkørsels-app. App'en gør det nemt for dig at få glæde af alle de gode fordele ved at køre sammen med en anden, når du skal til og fra din arbejdsplads.
Skal din arbejdsplads være med?
Kontakt: tamed@fdm.dk
Sådan kommer du igang:
- Hent Ta'Med gratis i din App Store eller Google Play, og opret en profil på 2 minutter.
- Mød flinke folk, der skal samme vej som dig. Du kan se bedømmelser af passagerer og chauffører, før du siger ja til en tur.
- Nyd turen, spar penge og få optur over formindsket C02-udledning og mindre trængsel på vejene.
Læs betingelserne for at benytte appen
Knudepunkter - nemme steder at mødes
Hvis du alligevel skal den samme vej til arbejde som nogle af dine kolleger, kan det være en god idé at mødes på en plads langs ruten, parkere bilerne, og sammen køre det sidste stykke i den ene. Flere kommuner har etableret knudepunkter.
- Blovstrødhallen: Der er etableret et knudepunkt ved Blovstrødhallen med et genkendeligt skilt, der markerer et sted, hvor den kollektive trafik mødes med andre transportformer som f.eks. samkørsel. Skiltet sikrer, at passagerer og chauffør let kan finde hinanden.
- Hvor finder jeg ellers knudepunker?