Formålet med høringen
Sundheds- Velfærds- og Beskæftigelsesudvalget ønsker at modtage input, der kan være med til at kvalificere Ældre- og Værdighedspolitikken.
For eksempel kan der gives input til:
- Generel feedback på Udkast til Ældre- og Værdighedspolitikken som et overordnet retningssættende instrument
- Hvordan ser interessenterne sig selv passe ind?
- Konkrete forslag til realisering af politikken
Rammerne for Ældre- og Værdighedspolitikken
Udkast til Ældre- og Værdighedspolitikken er udarbejdet som en overordnet politik, der er sammenflettende på tværs af flere politikområder.
Politikken sætter ord på de centrale værdier, som vi ønsker at efterleve i Allerød Kommune, når ældre borgere får behov for støtte, hjælp og omsorg. Værdier, som også bringes i spil, når Allerød Kommune samarbejder med andre kommuner, hospitaler eller praktiserende læger i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Særligt bemærkes:
- Ældre- og Værdighedspolitikken bygger på byrådets vision samt FN`s verdensmål.
- Politikken er desuden rammesat efter Sundheds- og Ældreministeriets krav til kommunernes formulering af værdighedspolitikker, jfr. Aftalen om finansloven for 2016.
- Politikken er delt op i en rammesættende indledning, samt 3 temaer: 1) Det gode liv- hele livet, 2) Støtte, omsorg, almen pleje og sygepleje, 3) Fællesskaber og samvær
Høringssvar offentliggøres - databehandling
Indkomne høringssvar offentliggøres uredigerede, som hovedregel sammen med almindelige personoplysninger (kontaktoplysninger såsom navn, adresse) via Allerød Kommunes hjemmeside, som en del af kommunens ønske om åbenhed i forvaltningen.
Høringssvarene vil desuden fremgå af kommunens dagsordenssystem, med afsender på adresse-, foreningsniveau eller lignende.
Hvis du har navne-/eller adressebeskyttelse skal du gøre opmærksom på det i mailen med dit høringssvar. Dit høringssvar vil indgå i høringsnotatet i den politiske sag men med oplysning om navne-/eller adressebeskyttelse.
Læs mere om databeskyttelse her: https://www.alleroed.dk/kommunen/databeskyttelse
Udkast til Ældre- og Velfærdspolitik er vedhæftet nedenfor
Evt. spørgsmål kan rettes til: Sekretariatschef Tina Vibsig Petersen, i sekretariat@alleroed.dk