I forbindelse med projektforslaget lovliggøres endvidere eksisterende interne vandsystem med søer, bassiner samt åbne og lukkede vandløb, nedlæggelsen af den offentlige vandløbsstrækning, Vassingerødløbet, Sideløb B st. 0 – 170 samt tillukning af afstrømning til Sideløb C, st. 0. De gennemførte tiltage er sket i forbindelse med anlæggelsen af golfbanen.
Kommunen har vurderet det samlede projektforslag og offentliggør hermed et høringsbrev, ansøgningen samt dokumentation for vurdering af den hydrauliske påvirkning af vandløbssystemet, Vassingerødløbet, ved tilbageholdelse af vand til vanding af arealerne på golfbanen.
Denne høring omhandler alene forhold, der behandles med hjemmel i vandløbsloven.
Kommunen offentliggør hermed høringsmaterialet i 4 uger iht. vandløbsloven.
Oplysninger eller bemærkninger til projektforslaget sendes til kommunen på mailadresse: naturogmiljoe@alleroed.dk eller med post til Rådhuset, Natur & Miljø, Bjarkesvej 4, 3450 Allerød. Høringssvar skal være modtaget senest den 19. januar 2021.
Høringsbrevet samt bilag ses herunder