Digital Post er Danmarks fællesoffentlige it-løsning til sikker digital kommunikation mellem myndigheder, borgere og virksomheder
I Danmark modtager du digital post fra offentlige myndigheder gennem Digital Post løsningen. Flere virksomheder er også begyndt at benytte Digital Post, når de sender beskeder.
Hvor kan jeg se og besvare Digital Post?
Du logger på Digital Post med MitID fra den platform, du vælger at beytte - og kan indstille din Digitale Post løsning, så du modtager notifikation om, at der er kommet ny post. Notifikationen kan du bede om at få sendt til din normale mailboks eller på sms. Du kan tilgå Digital Post fra flere platforme og apps - og vælger selv den løsning, der passer dig bedst:
Tjek din digitale postkasse - pligt til at læse beskeder fra du er 15
Du modtager Digital Post fra offentlige myndigheder, fra du er 15 år gammel, og alle har pligt til at læse beskeder fra løsningen. Når det offentlige kommunikerer er det typisk om vigtige forhold i dit liv, som du skal forholde dig til. Det kan være, at du har fået plads til dit barn i en institution. At du er er blevet optaget på en uddannelse. At du skal møde op til en aftale på hospitalet. De beskeder kommer som Digital Post.
Breve sendt via Digital Post har samme retsvirkning som papirbreve sendt med almindelig post. Derfor er det vigtigt, at du tjekker din offentlige digitale postkasse, så du ikke går glip af vigtige meddelelser og tidsfrister f.eks. fra det offentlige.