Der er indledt en proces for at ændre lokalplanen for et område i Vassingerød, med henblik på at kunne give miljøgodkendelse og planlovstilladelser til et ressourcecenter.
Området er i dag ikke kloakeret. Med vedtagelse af forslaget til tillæg til spildevandsplanen vil området blive kloakeret, således at spildevand, herunder regnvand fra befæstede arealer, kan afledes til kloakken.
Området planlægges separatkloakeret, således at sanitært spildevand og processpildevand afledes til rensning på Lynge Renseanlæg, mens regnvand afledes til regnvandskloakken med udledning til Vassingerødløbet.
Forslaget til tillæg til spildevandsplanen kan ses via linket nedenfor.
Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til tillæg VII til spildevandsplanen er den 13. december 2020. Bemærkninger skal sendes til Allerød Kommune på mail til naturogmiljoe@alleroed.dk.