Med vedtagelse af tillægget skabes det planmæssige grundlag for, at Novafos kan etablere et regnvandsbassin til rensning og forsinkelse af regnvand, der udledes fra et separatkloakeret område af Lynge til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å).
Regnvandet fra området udledes i dag stort set urenset og uforsinket til Kedelsø-Langsø Å (Græse Å). Ved etablering af bassinet vil vandkvaliteten i vandløbet blive forbedret. Bassinet indgår som en del af synergi-projektet for Kedelsø-Langsø ådal.
Med vedtagelse af tillægget skabes desuden det juridiske grundlag for ekspropriering af areal til bassinet, såfremt der ikke kan indgås en frivillig aftale med lodsejer.
Placeringen af bassinet fremgår af udkastet til tillæg til spildevandsplanen, der er kan ses via linket nedenfor.
Fristen for at komme med bemærkninger til forslaget til Tillæg XI til spildevandsplanen er den 20. juli 2022. Bemærkninger bedes sendt til Allerød Kommune på mail til naturogmiljoe@alleroed.dk.