Som supplement til servicereduktionskataloget udarbejdet af BDO, er der i august 2022 udarbejdet de supplerende forslag til servicereduktioner, som nu sendes i høring. Baggrunden for dette, er at finansieringsbehovet som følge af økonomiaftalen er væsentligt større end tidligere ventet.
Ligesom med BDO-kataloget i juni 2022 er det vigtigt at understrege, at ingen af forslagene på nogen måde gennemføres, før byrådet måtte træffe beslutning herom. Forslagene er udarbejdet, for at de politiske handlemuligheder kortlægges så bredt og dybt som muligt.