Byrådet ønsker med denne strategi at sætte en tydelig og langsigtet retning for udviklingen af fritidsfaciliteter.
Strategien skal fungere som et dialogredskab i den politiske prioritering, en hjælp til tværgående vidensopbygning og øget faglighed samt et konkret afsæt for samarbejde og fremme af dette.
Strategien indeholder:
- Fire principper for, hvordan fritidsfaciliteter bliver planlagt og udviklet.
- En prioriteringsrækkefølge for investering i fritidsfaciliteter.
- Hvordan man bedst tilpasser de nuværende fritidsfaciliteter, så de passer til borgernes behov.
- Hvordan fritidsfaciliteter kan udnyttes optimalt.
- Fire modeller for, hvordan et samarbejde om udvikling af fritidsfaciliteter kan ske.
- Retning for samarbejde med nabokommunerne og lokale interesseorganisationer
- Hvordan borgerne får lettere adgang til fritidsaktivitet i natur og byrum.
I forbindelse med strategien er der udarbejdet et videngrundlag (Bilag 1) om facilitetsdækning, fritidsvaner, drift og vedligeholdelse af fritidsfaciliteter samt demografisk udvikling. Dette har lagt grundlag for strategien.
Bilag 2 omhandler tilblivelse af strategien samt kommissorium for arbejdet vedtaget af Allerød Byråd den 26. januar 2023.
Der vil i forbindelse med strategien blive udarbejdet en handleplan til foråret 2025, som vil ligeledes blive sendt i høring.