Lodsejer er Naturstyrelsen. Miljøstyrelsen, der har bemyndigelse til at træffe afgørelse efter skovloven på miljø- og fødevareministeriets vegne har givet dispensation til etablering af boringerne på matr. nr. 2a, Tokkekøb Hegn, Blovstrød.
Boringerne skal fungere som vandforsyningsboringer og levere råvand til Blovstrød Vandværk til senere distribution i vandværkets forsyningsområde.
Den årlige indvindingsmængde for hver af de to nye boringer bliver maksimalt 85.000 m3/år (mængderne repræsenterer et scenarie, hvor al indvinding fra de tre nuværende boringer i Blovstrød By er overtaget af de to nye boringer i skoven). Den samlede indvindingsmængde for vandværket forbliver uændret.
Eventuelle bemærkninger eller indsigelser til ansøgningen skal sendes til Allerød Kommune senest mandag d. 26. oktober 2020 til mailadressen: naturogmiljoe@alleroed.dk
Ansøgningen kan rekvireres hos miljøsagsbehandler Birgit Skånvad på mail: bisk@alleroed.dk eller tlf.: 48 100 132.