Høringsprocessen
- Høringsperioden er 8 uger, fra den 25. november 2022 til den 20. januar 2023.
- Efterfølgende vil der være en 4 ugers stilstandsperiode frem til 17. februar 2023.
- Herefter genoptages sagen med høringssvar og indsigelser på møde i BSU i februar 2023, og sagen videresendes til økonomiudvalget og byrådet, til endelig beslutning i sagen inden den 1. marts 2023.
Høringsforslaget sendes i offentlig høring via Allerød Kommunes hjemmeside, Kratbjergskolens hjemmeside og via opslag på Aula.
Ifølge folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 2, 2. pkt., sendes høringsforslaget om mulig opdeling af Kratbjergskolen i to skoler endvidere til udtalelse hos skolebestyrelsen. Fristen for skolebestyrelsens udtalelse er ligeledes fredag den 20. januar 2023.