Forslag til ” lokalplan 2-320A for Allerød bymidte” kan ses som en digital lokalplan på Allerød Kommunes hjemmeside. Se forslag til lokalplan 2-320A.
Justering af lokalplan for Allerød bymidte
Byrådet besluttede d. 18. november 2021 at igangsætte en justering af lokalplan 2-320 for Allerød bymidte med henblik på en ændring af lokalplanens § 6.3 Parkeringsnorm for lokalplanområdet. I forbindelse med denne ændring er der derudover foretaget nogle redaktionelle fejlrettelser af lokalplanens afgrænsning og servitutredegørelsen i § 14.2 Aflysning af servitutter og deklarationer.
En gennemgang af de konkrete ændringer kan ses i referatet fra byrådets vedtagelse af forslaget til lokalplanen d. 24. marts 2022 under pkt. 7.
Det er de konkrete ændringer og rettelser nævnt i referatet, som er i høring. Indsigelser og bemærkninger, som vedrører andre forhold i lokalplanen, vil som udgangspunkt ikke blive genstand for revidering.
Høringssvar
Høringssvar til forslaget til lokalplan skal være kommunen i hænde senest 4 uger fra forslagets offentliggørelse senest den 17. maj 2022.
Høringssvar kan indgives ved at klikke på ”Indsend høringssvar her” som findes på siden med den digitale lokalplan.
Høringssvar kan også sendes som e-mail til planogbyg@alleroed.dk eller som post til Allerød Rådhus, Plan og Byg, Bjarkesvej 2, 3450 Lillerød.