Egeprocessionsspinder
Egeprocessionsspinderen er en natsommerfugl, hvis larver har mikroskopiske brandhår, som kan give reaktioner i hud og luftveje hos mennesker og dyr. Arten er fundet flere steder på Fyn og enkelte steder i Jylland og på Amager. Arten er endnu ikke registreret i Allerød Kommune eller andre steder i Nordsjælland.
Arten spredes langsomt, så længe den ikke flyttes med menneskelig aktivitet. Selvom arten endnu ikke er registreret i kommunen, opfordrer vi borgere, der færdes i områder med egetræer, til at være opmærksomme på tegn på egeprocessionsspinderen.





