Makerfestival 2026

Publiceret 27-03-2026
Nyhed

Allerøds 5. klasser lavede løsninger på konkrete problemstillinger til makerspace. Torsdag den 26. marts mødtes 300 børn på Ravnsholtskolen for at vise deres idéer og prototyper frem.

"Hverdagens helte" var temaet, da 300 børn fra 5. klasser i Allerød viste deres produkter frem for et dommerpanel. Produktet skulle være en idé eller en prototype, som kunne være en forbedring eller hjælp til hverdagens helte – hvordan end eleverne valgte at fortolke det.

Her blev der lavet alt fra vantevarmere og skraldeopsamlere til robotter. Eleverne var meget kreative.

Grupperne blev vurderet på følgende kriterier:

  1. Idé & Koncept: Er ideen kreativ, og skaber den reel værdi for andre?
  2. Tema: Hvordan løser idé/produkt en problemstilling relateret til "Hverdagens helte"?
  3. Proces & Makerspace: Kan eleverne reflektere over deres samarbejde, og har de brugt teknologierne i makerspace til at designe og bygge deres prototype?
  4. Pitch: Er budskabet tydeligt, og bruger gruppen digitale virkemidler eller teknologi i deres præsentation?
  5. Fra idé til virkelighed: Har gruppen undersøgt og testet, hvordan deres idé kan fungere i den virkelige verden?

Dagen endte med, at der blev kåret en vinder, efter at dommergruppen havde været rundt forbi alle standene. Der var også en børnepris, som blev givet til den gruppe, der ifølge børnenes stemmer havde lavet det bedste produkt.