Et plejecenter består af flere plejeboliger samlet ét sted. Her er fælles faciliteter, personale hele døgnet og mulighed for socialt samvær og aktiviteter.
Plejecentrene i Allerød
På plejecentrene i Allerød tilbyder vi trygge rammer, professionel pleje og mulighed for et selvstændigt liv med støtte efter behov.
Plejecentrene i Allerød
Lyngehus
Velkommen til Lyngehus Plejecenter
På Lyngehus Plejecenter tilbyder vi trygge og hjemlige rammer for dig, der har brug for en plejebolig – både som enlig eller som ægtepar. Vi har i alt 39 boliger samt 3 midlertidige pladser, fordelt på både ét- og torumslejligheder.
Boliger med plads til både ro og fællesskab
Vi har 16 etværelses boliger og 23 toværelses boliger, alle med eget badeværelse og køkkenniche.
- 1-værelses lejlighederne indeholder et opholds- og soverum, et lille køkken samt badeværelse.
- 2-værelses lejlighederne har entre/garderobe, køkken, badeværelse, stue og soveværelse.
Alle boliger har telefon- og antennestik, og der er adgang til en dejlig fælles have og en stor, solrig terrasse, hvor man kan nyde naturen og det gode selskab.
Fælles måltider og hyggeligt samvær
Vi har en stor fælles spisestue, hvor du er meget velkommen til at nyde dine måltider sammen med de andre beboere. Her er personale til stede fra tidlig morgen til sen eftermiddag. Foretrækker du at spise hjemme hos dig selv, er det selvfølgelig også muligt.
Et liv med mening og nærvær
På Lyngehus gør vi os umage for, at du skal kunne leve et godt og værdigt liv – med både omsorg, tryghed og livsglæde. Vi tilbyder støtte til pleje, sygepleje, medicin og måltider, og vi lægger vægt på socialt samvær og fællesskab. Der er aktiviteter i hverdagen og hyggelige fejringer af årets højtider og mærkedage. Vi inviterer også lokalsamfundet ind – fx kommer både skolebørn og børnehavebørn på besøg til fælles arrangementer.
Vi holder dig opdateret
Hver måned udsender vi et beboerblad med nyt om livet på Lyngehus og kommende aktiviteter – både til beboere og pårørende. Indimellem deler en af beboerne også en personlig fortælling i bladet.
Plads til at blive hørt
To gange om året holder vi stormøde, hvor både beboere, pårørende, frivillige og repræsentanter fra seniorrådet er inviteret. Her kan vi sammen drøfte idéer og ønsker, og ledelsen orienterer om aktuelle emner og nye tiltag. Derudover mødes vi fire gange årligt til samtaler mellem ledelse og beboere, hvor vi taler om hverdagen, maden, aktiviteterne og andre ønsker.
Har du spørgsmål eller er du nysgerrig på livet her på Lyngehus, så tøv ikke med at tage kontakt. Du er også meget velkommen til at komme forbi og få en rundvisning. Vi glæder os til at møde dig!
Kontakt
Plejecenter Lyngehus
Hillerødvej 48 A
3540 Lynge
Døgntelefon: 48 10 08 60
lyngehus@alleroed.dk
Plejecenterleder Tina Rantzau tlf. 30 30 32 25
Souschef Lea Damgaard Ritz Jensen tlf. 21 27 96 16
Engholm
Velkommen til Plejecenter Engholm
På Engholm bor du trygt og godt i en bolig, hvor der både er plads til privatliv og fællesskab. Vi har i alt 45 plejeboliger, og hverdagen er fyldt med nærvær, omsorg og mulighed for at deltage i aktiviteter og hyggelige arrangementer.
Din bolig
Alle vores boliger er indrettet med:
- Entré
- Badeværelse
- Soveværelse med indbyggede skabe
- Opholdsstue med en lille køkkenafdeling, der rummer to kogeplader, en miniovn og et køle-fryseskab
Der er telefon- og antennestik i boligen. Hver bolig har sin egen lille have med tilhørende redskabsskur. Du eller dine pårørende har selv ansvaret for at passe din have. Postkassen finder du på det indendørs fælles område.
Livet på Engholm
Hverdagen på Engholm byder på forskellige aktiviteter, arrangementer og fejring af årets mærkedage, hvor personalet hjælper til med at skabe en levende og hyggelig stemning.
Har du brug for frisør eller fodpleje, kan vi være behjælpelige med at planlægge besøg i din egen bolig. Det er en service, du selv betaler for.
Har du spørgsmål eller gerne vil høre mere om hverdagen på Engholm? Så er du meget velkommen til at tage kontakt til os.
Kontakt
Plejecenter Engholm
Rådhusparken 58
3450 Allerød
Mail: engholm@alleroed.dk
Døgntelefon: 48 100 855
Plejecenterleder Jannie Lykke Jensen: tlf. 23 29 29 98
Praktiske spørgsmål omkring leje af boligerne
Leje: Boligkontoret Danmark, tlf. 48 17 22 21
Indflytning:Teknisk afdeling på Plejecenter Engholm, Lars Lyse tlf. 24 87 25 96 eller Steven Ayotte tlf. 21 57 90 10
Udover Plejecenter Engholm, findes følgende tilbud på adressen
- Hjemmepleje og Træning
- De midlertidige pladser
- Aktiviteten
Hovednummer til matrikel Engholm: 48 100 866
- Tryk 1 for ”Hjemmeplejen og Træning”
- Tryk 2 for ”De midlertidige pladser”
- Tryk 3 for ”Aktiviteten”
- Tryk 4 for ”Plejecenter Engholm”
Skovvang
Velkommen til Plejecenter Skovvang
På Skovvang Plejecenter gør vi os umage for at skabe et trygt, varmt og hjemligt sted at bo. Her skal du føle dig godt tilpas og velkommen - hver dag.
Lyse og moderne boliger
Vi har 60 lyse og moderne boliger fordelt på tre afdelinger. Hver bolig har to værelser, et rummeligt badeværelse og et lille tekøkken – med god plads til at indrette sig personligt. Alle boliger har egen terrasse eller altan, så man kan nyde frisk luft og ro i private omgivelser. Har du brug for loftlift, kan det også installeres.
Omsorg og faglighed i hverdagen
Vores dygtige personale består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, social- og sundhedshjælpere, en ergoterapeut, ernæringsassistenter og medarbejdere, der står for aktiviteter og fællesskab. Vi har også faste læger tilknyttet, som kender beboerne og sikrer god og tryg behandling.
Fællesskab og aktiviteter
Hverdagen på Skovvang er fuld af liv og fællesskab. Frivillige og besøgsvenner kommer jævnligt forbi og laver aktiviteter, går ture eller hygger med beboerne – alt efter lyst og behov. Flere gange om året arrangerer vi hyggelige oplevelser som koncerter, biografaftener og fester, især i forbindelse med højtider. Det skaber glæde og gode stunder sammen.
Vi glæder os til at byde dig og dine pårørende hjerteligt velkommen på Skovvang!
Kontakt
Skovvang Plejecenter
Poppelvænget 2
3450 Allerød
Tlf. 23 32 34 29
plejecenter.skovvang@alleroed.dk
Virksomhedsleder:
Sanne May Frovst
Tlf. 61 13 51 31
E-mail: saek@alleroed.dk
Afdelingsleder:
Sara Clausen
Tlf. 30 31 36 49
E-mail: sarc@alleroed.dk
Demensplejecenter Skovvang
Velkommen til Demensplejecenter Skovvang
På Demensplejecenter Skovvang skaber vi trygge og hjemlige rammer for mennesker med demens.
Bolig med plads til ro og nærvær
Centret består af fire huse med hver 10 boliger, der ligger omkring flere hyggelige atriumgårde. I hvert hus er der et fællesrum, som er centrum for hverdagen. Her mødes beboerne til måltider, hyggestunder og aktiviteter. Alle boliger har direkte adgang til fællesrummet, så det er nemt at være en del af fællesskabet. Centret er udstyret med moderne velfærdsteknologi til gavn for beboerne fx døgnrytmelys og sensorgulve.
Omsorg med udgangspunkt i den enkelte
Vi arbejder ud fra den enkeltes behov, ønsker og ressourcer. Det betyder, at vi har fokus på hverdagsrehabilitering samt på at skabe sociale og trygge relationer mellem beboere og personale. Vi bruger metoder som personcentreret omsorg, Marte Meo og sanseintegration. Derudover tilbyder vi snoezel-oplevelser, som kan skabe ro og fremme velvære.
Besøg og rundvisning
Hvis du er interesseret i at se plejecentret, er du meget velkommen – vi viser gerne rundt. Der skal dog aftales tid forud for rundvisning, så vi kan tage godt imod dig.
Kontakt
Demensplejecenter Skovvang
Poppelvænget 4
3450 Allerød
Døgntelefon: 21 54 38 73
Mail: demensplejecenterskovvang@alleroed.dk
Virksomhedsleder:
Sanne May Frost
Tlf. 61 13 51 31
E-mail: saek@alleroed.dk
Souschef:
Stina Julie Elkjær Møller
Tlf. 23 65 17 92
E-mail: sjem@alleroed.dk
Hustelefonernes numre (kan kontaktes i tidsrummet fra 08.00-22.00):
- Hus 1: 29 40 34 95
- Hus 2: 30 34 60 45
- Hus 3: 20 49 43 55
- Hus 4: 21 15 60 12
Aktivitetscenter på Demensplejecenter Skovvang
Ud over plejecenteret, har vi et hyggeligt aktivitetscenter for 12 udeboende borgere med en demenssygdom.
Pjece: Velkommen til Aktivitetscenter på Demensplejecenter Skovvang 2026
Åbningstider: alle hverdage fra kl. 09.00 -14.30.
Kontakt Aktiviteten: tlf. 29 31 01 26
Mimosen (Demensplejecenter)
Velkommen til Plejecenter Mimosen
Mimosen er indrettet til mennesker med en demenssygdom og tilbyder et trygt og hjemligt "Leve-Bo-Miljø". Her er fokus på at skabe en god og meningsfuld hverdag, hvor beboerne trives og føler sig trygge.
Vores boliger
Mimosen består af 3 hyggelige huse, hver med 8 etværelses boliger. Hver bolig er 36 m² og rummer både et sove- og opholdsrum samt et stort badeværelse. Der er telefon- og antennestik i alle boliger, så beboerne nemt kan holde kontakt med omverdenen.
Fællesskab og nærhed
Alle boligerne vender ud til et stort fællesareal, hvor der er køkken, spise- og dagligstue. Her samles beboerne til måltider, hyggestunder eller måske for at se TV sammen. Alle husene har direkte adgang til en stor, lukket atriumgård, som forbinder inde- og udelivet og giver mulighed for at nyde naturen i trygge rammer.
Kontakt
Plejecenter Mimosen
Ellevej 38-49
3450 Allerød
Tlf. 20 18 04 19
mimosen@alleroed.dk
Virksomhedsleder Maiken Borg Vedel: tlf.: 21 58 66 24
Tilladelse til at holde servicedyr
Retten til at have servicedyr
Personer med vedvarende fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, samt blinde og svagtseende personer, der er afhængige af et servicedyr, har altid ret til have et sådant dyr.
Hvad er et servicedyr?
Et servicedyr er et dyr, typisk en hund, som er specielt trænet til at hjælpe mennesker med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelser. Servicedyr udfører bestemte opgaver, der gør hverdagen lettere og mere uafhængig for deres ejer.
De to mest kendte typer servicedyr er:
Førerhunde: Trænet til at hjælpe blinde og svagtseende personer med at navigere og undgå forhindringer i deres omgivelser.
Servicehunde: Trænet til at hjælpe personer med forskellige fysiske eller psykiske udfordringer, såsom at hente ting, åbne døre, eller hjælpe med medicinske opgaver (for eksempel ved at advare om et kommende anfald hos personer med epilepsi).
Servicedyr er ikke kun kæledyr, men arbejder som hjælperedskaber og giver deres ejere større frihed og tryghed i hverdagen.
Se Bekendtgørelse om drift af aleneboliger m.v. § 130, stk 1 og 2 (åbner i ny fane): https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2018/70
Kvalitetsstandarden beskriver kommunens tilbud inden for ældre- og sundhedsområdet.
Visitationen
Tlf. 48 10 08 10
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag kl. 08:00 - 14:00
Torsdag kl. 12:00 - 17:00
Log på med MitID for at sende sikker mail (Digital Post)
Allerød Rådhus
Bjarkesvej 2
3450 Allerød