Der er ingen indikationer på, at kommunens data eller it-drift er blevet kompromitteret. Allerød.dk har ikke været ramt, og kun et begrænset antal systemer var berørt. Driften i Allerød Kommune var derfor kun påvirket i mindre grad.
Alle systemer, der har været berørt, er nu tilbage i stabil drift.
Nedlukningen blev gennemført på baggrund af varsler fra blandt andre Forsvarets Efterretningstjeneste og Styrelsen for Samfundssikkerhed. Formålet var at sikre, at de berørte systemer var sikre, inden de kunne åbnes igen.
Vi beklager for evt. ulejligheder, der har været i tidsrummet for brugere af systemerne.