Kom med dine ønsker til fremtidens Allerød

Publiceret 10-11-2026

Allerød Kommune er i gang med at udarbejde en ny planstrategi, som skal sætte retningen for udviklingen i de kommende år. Planstrategien handler om, hvordan vi udvikler vores byer, natur, trafik, erhvervsliv og klimaindsatser.

Som borger i Allerød Kommune vil vi gerne høre dine ønsker og prioriteringer for kommunens fremtid. I forbindelse med arbejdet med Planstrategien gennemfører vi derfor en række inddragelsesarrangementer.

Det første arrangement finder sted i forbindelse med juletræstændingen i Allerød Bymidte den 20. november 2026. Her vil Allerød Kommune være til stede i et af julehusene, hvor du kan placere dine ønsker på et stort kort over kommunen og vise, hvor du gerne ser mere udvikling.

Tid og sted

D. 20. november 2026

Allerød Bymidte

Fra kl 16:00 - 18:00