I dag står mange unge uden for arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet – ofte ikke på grund af manglende evner, men fordi de har brug for en ekstra hånd til at finde retning og muligheder.
Den nye Task Force har til opgave at opsøge virksomheder, skabe konkrete job- og praktikmuligheder og samtidig støtte de unge i at blive klar til at indgå i en arbejdsplads. Og erfaringen viser, at netop det tætte samarbejde mellem kommune og virksomhed øger chancen for varige løsninger.
”Her i Nordsjælland har vi utrolig mange unge med en masse potentiale. Det er bare ikke alle, der tager den lige vej. Og vi ser, at virksomheder også har rekrutteringsudfordringer – det samspil skal være et potentiale, ikke en modsætning" Fortæller Borgmester i Allerød, Clara Rao.
Den 3-årige indsats er skudt i gang, og blev afholdt på Allerød Rådhus i selskab med repræsentanter fra de to kommuner, lokale virksomheder og Code of Care.






