Vedligeholdelse af private fællesveje
Private fællesveje er reguleret af Lov om Private Fællesveje.
Lovens indeholder både generelle regler og sælrlige bestemmelser.
- Afsnit I og IV indeholder de generelle regler
- Afsnit II gælder private fællesveje på landet
- Afsnit III omhandler private fællesveje i bymæssige områder
Hvem har ansvaret?
Det er de grundejere, der bor ud til – eller har vejret til – en privat fællesvej, som har ansvaret for at vedligeholde vejen.
Kommunen kan fastsætte, hvordan vedligeholdelsen skal udføres. Det kan blandt andet omfatte:
- Kørebaner
- Fortove
- Pladser og lignende vejarealer
Renovering af private fællesveje
Som borger i Allerød Kommune kan du gøre opmærksom på, hvis en privat fællesvej er i dårlig stand og bør vurderes.
Hvis en besigtigelse viser, at vejen ikke er i brugbar stand og udgør en trafiksikkerhedsmæssig risiko, kan kommunen opfordre de ansvarlige grundejere til at renovere vejen.
Hvis der ikke sker en forbedring, kan kommunen iværksætte en administrativ vejsynsprocedure. Det indebærer, at kommunen:
- udarbejder et forslag til istandsættelse
- foreslår, hvordan udgifterne skal fordeles mellem grundejerne
Efter en høringsperiode træffes der afgørelse i Teknik- og Planudvalget, eventuelt med justeringer.