Her kan du læse om, hvordan børnefysioterapeuterne i Skole og Dagtilbudsafdelingen opbevarer oplysninger vi har modtaget fra dig om dig og dit barn.
Henvendelse til Allerød Kommune
Allerød Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig. Spørgsmål, klager eller ønsker om indsigt kan rettes til:
Allerød Kommune
Bjarkesvej 2,
3450 Allerød
Tlf. 48 100 100
- Mandag og torsdag kl.12.00 - 17.00
- Tirsdag kl.08.00 – 14.00
CVR nr. 60 18 31 12.
E-mail: Send sikker e-post via digitalpost på borger.dk eller e-boks og send din mail til Allerød Kommune.
Formål og retsgrundlag med behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine og dit barns personoplysninger for at kommunens fysioterapeuter kan give den bedst mulige indsats inden for børneområdet. Fysioterapeuterne har pligt til at føre journal. Endvidere anvendes data til statistisk og kvalitetsudvikling af området, men i anonymiseret form.
Kommunens behandling sker med hjemmel i:
Barnets lov § 81 og § 29.
Serviceloven § 86, stk. 2, hjælp til at vedligeholde fysiske færdigheder.
Sundhedsloven § 140, genoptræning.
Vi behandler personoplysninger efter Databeskyttelsesforordningen. Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1 litra e om myndighedsudøvelse, når det angår almindelige oplysninger. For følsomme personoplysninger, sker behandlingen efter artikel 9, stk. 2, litra f.
Behandlingen af dit og dit barns personnummer sker med henblik på entydig identifikation efter databeskyttelseslovens § 11, stk. 1. Hvis du giver os oplysninger om strafbare forhold sker behandlingen af oplysninger om straffe og lovovertrædelser efter databeskyttelsesforordningens art 10 databeskyttelseslovens § 8, hvis det er nødvendigt for varetagelsen af vores opgaver.
Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig og dit barn:
- Almindelige oplysninger f.eks. navn, adresse, telefonnummer, sociale forhold, herunder evt. væsentlige sociale forhold.
- Følsomme oplysninger f.eks. helbredsoplysninger.
- Fortrolige oplysninger f.eks. om cpr.nr.
Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi videregiver dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for sagsbehandlingen, til:
- Andre fagpersoner efter samtykke fra dig,
- Andre offentlige myndigheder f.eks. andre kommuner, hospitaler eller praktiserende læger.
- I forbindelse med vores sagsbehandling i kommunens ESDH-system.
Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Sikker behandling af dine personoplysninger er en vigtig del af Allerød Kommunes arbejde. Ved overførelse af personoplysninger uden for EU og EØS vil de fremgår her:
Hvor dine personoplysninger stammer fra
I de fleste tilfælde behandler vi kun de personoplysninger om dig og dit barn, som du selv har oplyst til kommunen. Hvis vi behandler personoplysninger om dig, som vi har modtaget fra en anden, vil vi gøre sig særskilt opmærksom på det.
Oplysningerne stammer fra:
Dit barn, evt. din partner, regionens hospitaler, praktiserende læge, tværfaglige samarbejdspartnere, sundhedsplejersken, skole, dagtilbud samt andre kommuner og/eller andre offentlige myndigheder.
Opbevaring af dine personoplysninger
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe vi har brug for dem i vores sagsbehandling. Når vi ikke længere har brug for dine personoplysninger og et eventuelt arkiveringskrav efter arkivloven er opfyldt bliver dine oplysninger slettet fra Allerød Kommunen. Det betyder i praksis, at sagen er slettet, men findes hos Rigsarkivet.
Slettefristen er 5 år efter sagen er afsluttet.
Automatiske afgørelser, herunder profilering
Som udgangspunkt træffer Allerød Kommune ikke afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling eller profilering, når afgørelsen eller profileringen har retsvirkninger for eller betydeligt påvirker dig.
En automatisk afgørelse er, når en behandling sker uden nogen form for menneskelig indgriben. Det vil sige, at der ikke er en fysisk person – f.eks. en sagsbehandler – inde over behandlingen.
Retten til at trække samtykke tilbage
I tilfælde af, at du har givet samtykke til, at kommunen behandler dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
Dine rettigheder
Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder i forhold til Kommunens behandling af personoplysninger om dig.
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger.
Du har ret til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet. I særlige tilfælde kan du få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræffer.
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du har ret til at klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreres rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- På telefon: 2069 1292
- Via sikkerpost: Kontaktmail for borgere (borger.dk eller e-boks)
- Via alm. mail: dpo@alleroed.dk
- Ved brev: att. ”databeskyttelsesrådgiver” Allerød Kommune, Bjarkesvej 2, 3450 Allerød.
https://alleroed.dk/kommunen/databeskyttelse