Uddybende oplysninger om vores behandling af dine personoplysninger
Allerød Kommune er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.
Sådan behandler vi dine personoplysninger som myndighed
1. Formål og retsgrundlag:
Vi behandler dine og dit barns personoplysninger i forbindelse med elevernes undervisningspligt og med at fremme børn og unges skolegang, udvikling og læring via kommunale dag- og uddannelsestilbud på skoleområdet mv., jf. folkeskolelovens kap. 1, 2, 2a og 6 med tilhørende bekendtgørelser.
Vi behandler dine oplysninger i forbindelse med vores forpligtelser på fritidstilbudsområdet, SSP-samarbejde og Skole og dagtilbudsområdets sagsbehandling og kvalitetsrapporter f.eks. nationale test og trivselsmålinger. Hvis dit barn går i SFO/klub i Allerød Kommune behandles oplysningerne i AULA og skolernes administrationssystem.
Som digital forvaltning anvender kommunen digitale læringsplatforme, som dit barn har adgang til via Uni-login. Vi oplysninger om dit barn, f.eks. AULA, MinUddannelse og Google Workspace for Education(GWFE). Vores GWFE-miljø er specifikt sat op til anvendelse på Allerød Kommunes skoler. Kommunen ejer alle data i GWFE og det er kun eleven og skolelærer, der har adgang via deres personlige UNI-login. Elevens GWFE-konto er til undervisningsbrug og ikke privat brug. Elevens data kan derfor ikke videregives, da kommunen har indgået en aftale med Google.
Allerød Kommune er som myndighed forpligtet til at sprogvurdere børn i børnehaveklassen. Hertil bruger kommunen et sprogvurderingssystem, hvor vi registrere oplysninger om dit barn.
Oplysninger om dit barn vil også blive behandlet i overgangen mellem skole og dag- eller fritidstilbud, som led i det daglige samarbejde på skolen, som led i udviklingen af skolens pædagogiske praksis og som led i tilrettelæggelsen af undervisningen.
Derudover kan oplysninger om dit barn blive behandlet i forbindelse med at skolen træffer afgørelse mv. efter folkeskoleloven og reglerne om aktindsigt.
Brug af billeder (fotos i skolen)
Det er vigtigt i mange læringssituationer med dit barn, at vi kan bruge personbilleder og film i forskellige sammenhænge og til at understøtte læring, trivsel og udvikling.
Det kan være læringssituationer med dit barn, hvor der bruges f.eks. billeder eller film eller som led i skole-hjem-arbejdet, for at dokumentere den pædagogiske hverdag i skolen f.eks. udflugter eller fastelavn skolens lokaler samt eventuel skoleårbog skoleblad og hjemmeside mm.
Du er som forældre også velkommen til at rette henvendelse til skolens kontor, hvis du slet ikke ønsker, at billeder af dig eller dit barn/dine børn skal bruges. For så vidt angår Aula og MinUddannelse, skal du selv registrere dit samtykke direkte i disse pågældende systemer til offentliggørelse af billeder.
Lovgrundlag
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6 stk. 1, litra e myndighedsbehandling og ovenævnte kapitler i folkeskoleloven.
Hjemlen til at håndtere følsomme personoplysninger findes i databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra f og g, artikel 87, herunder databeskyttelseslovens § 11, stk. 1 og § 8 sammenholdt med ovennævnte lovregler.
2. Kategorier af personoplysninger:
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig og dit barn:
- Almindelige oplysninger f.eks. kontaktinformationer, navn på søskende, navn på din evt. samlever, skole og klassetilhørsforhold, beskeder via AULA og kontaktbogsnoter, fraværsoplysninger og ferie. Derudover lærernoter, elevarbejde og UNI-login, faglige test – herunder sproglige test, standpunkts oplysninger, som er relevante i forbindelse med undervisningen, komme og gå tidspunkter, billeder og videooptagelser fra hverdagen, oplysninger om væsentlige sociale forhold.
- Følsomme oplysninger f.eks. f.eks. helbreds- og trivselsoplysninger i elev- og handleplaner.
- Fortrolige oplysninger, f.eks. dit og dit barns cpr.nr.
3. Modtagere eller kategorier af modtagere:
Vi videregiver dine personoplysninger, hvis det er nødvendigt for, at vi kan løse vores opgaver og myndighedsarbejde:
- F.eks. ved samarbejdet med fagkonsulenter i Tværgående Kompetence Center (PPR) i Familieafdelingen. UU-vejledningen eller Familieafdelingen, Allerød Kommune.
- F.eks. til andre Kommuner, VISO, andre offentlige myndigheder f.eks. Familieretshuset og familieretten, klagenævn for specialundervisning.
- F.eks. til statisk og forskningsmæssigt brug.
- Databehandlere, herunder vores systemleverandør vi benytter i Folkeskolerne f.eks. AULA. Relevante oplysninger kan blive delt i overgangen til kommende skole ved skoleskift, andre myndigheder.
4. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer:
Sikker behandling af dine personoplysninger er en vigtig del af Allerød Kommunes arbejde. Ved overførelse af personoplysninger uden for EU og EØS vil de fremgår her:
- Google Workspace for Education (GWFE), som kan være beliggende i tredjelande. USA, Malaysia, Colombia, Mexico, El Salvador, Guatemala, Filippinerne, Indien, Australien, Brasilien, Chile, Hong Kong, Korea, Singapore & Taiwan
- Japan, Canada (devise godkendte 3. lande)
5. Hvor dine personoplysninger stammer fra
I de fleste tilfælde behandler vi kun de personoplysninger, som du selv har oplyst til kommunen og skolen ved indskrivning. Hvis vi behandler personoplysninger om dig og dit barn, som vi har modtaget fra en anden, vil vi gøre sig særskilt opmærksom på det.
F.eks. tidligere dagtilbud, vil oplysninger om dig og dit barn/børn overføres, hvis dit barn/børn tidligere har været i kommunens dagtilbud.
F.eks. hvis dit barn er indskrevet i et special- eller behandlingstilbud samt offentlige registre og skatteoplysninger ifbm. beregning af friplads, f.eks. i sager om mellemkommunale betalinger eller andre offentlige instanser.
6. Opbevaring af dine personoplysninger
Som udgangspunkt opbevarer vi dine personoplysninger i fem år efter, at dit barn er trådt ud af vores skole eller afgangsført. I GWFE slettes alle data tre måneder efter at dit barn/børn er trådt ud vores skole.
Afgangsbeviser opbevares i 30 år, men findes herefter hos Rigsarkivet.
Derudover er der offentlighedslovens regler om journalpligt samt arkivlovgivning, som regulerer hvor længe dine persondata opbevares. Det betyder i praksis, at sagen er slettet, men findes hos Rigsarkivet.
7. Automatiske afgørelser, herunder profilering
Som udgangspunkt træffer Allerød Kommune ikke afgørelser, der alene er baseret på automatisk behandling eller profilering, når afgørelsen eller profileringen har retsvirkninger for eller betydeligt påvirker dig.
En automatisk afgørelse er, når en behandling sker uden nogen form for menneskelig indgriben. Det vil sige, at der ikke er en fysisk person – f.eks. en sagsbehandler – inde over behandlingen.
8. Retten til at trække samtykke tilbage
I tilfælde af, at du har givet samtykke til, at Kommunen behandler dine personoplysninger, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
9. Dine rettigheder
Databeskyttelsesforordningen giver dig en række rettigheder i forhold til Kommunens behandling af personoplysninger om dig. Du har ret til at få indsigt i de oplysninger vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger. Du har til at få urigtige eller vildledende oplysninger rettet. I særlige tilfælde kan du få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige sletning indtræffer. Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores lovlige behandling af dine personoplysninger. Du har ret til at klage til Datatilsynet. Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreres rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
10. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver
Find kontaktoplysninger her: https://alleroed.dk/kommunen/databeskyttelse
[1] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF. Af artikel 13 og 14, fremgår det bl.a., at den dataansvarlige skal give den registrerede en række oplysninger, når personoplysninger ikke indsamles hos den registrerede.