Opgaveudvalg om Facility Management

Kommunen har en særlig opgave i forhold til at sikre borgerne gode tilbud og fysiske rammer for eksempelvis skoler, institutioner, plejeboliger, idræt og kulturtilbud, og kommunen ejer samtidig den største ejendomsmasse i kommunen. 

Derfor er det et strategisk indsatsområde både at skabe optimale rammer for brugerne, og at sikre en optimal langsigtet bæredygtig drift. Samtidig er det vigtigt at bevaringsværdige bygninger indtænkes. 

Opgaveudvalg om Facility Management er nedsat med henblik på at få udarbejdet: 

  • En samlet præsentation af den kommunale ejendomsportefølje og brugen heraf.
    Herunder status for investeringsbehovet i de kommunale ejendomme, kapacitetsanalyser, status for kommunens bygningsoptimering, præsentation af nøgletal for de kommunale ejendomme samt erfaringer fra andre kommuner.
  • En oversigt om handlemuligheder i forhold til bæredygtigt byggeri.
    Herunder eksempelvis:
    • fortsat energirenovering
    • mulige certificeringsordninger
    • økonomiske og miljømæssige potentialer og muligheder i forbindelse med nye anlæg af ejendomme
      og drift af kommunale ejendomme.
  • Samlede anbefalinger til en ny langsigtet Facility Management Strategi 

Opgaveudvalgets arbejde er påbegyndt i januar 2020 og afsluttet i juni 2021.

Opgaveudvalget har afslutningsvis leveret fire anbefalinger, som er politisk behandlet i fagudvalgene og godkendt til efterprøvelse af Allerød Byråd.

Byrådet besluttede på byrådsmødet den 23. januar 2020 at nedsætte et opgaveudvalg for Facility Management, der skulle se på en analyse af kommunens bygninger og anlæg, herunder bygningsoptimering, vedligeholdelsesstand, driftsudgifter og kapacitetsudnyttelse.

Opgaveudvalgets arbejde påbegyndes i januar 2020 og afsluttes ultimo juni 2021, hvorefter udvalgets anbefalinger fremlægges for fagudvalgene, økonomiudvalget og byrådet.

Opgaveudvalgets medlemmer

  • Viggo Janum, Allerød byråd, formand for opgaveudvalget
  • Esben Buchwald, Allerød byråd
  • Finn Hyllested Repræsentant for Socialdemokratiet
  • Martin Wolffbrandt, Allerød Byråd
  • Nanna Krog-Meyer, Økonomidirektør i Gladsaxe Kommune
  • Preben Gramstrup, fm3.dk Ekspert i Facilities Management, Facility Service, byggeri og fast ejendom
  • Peter Noyé, Ekspertisechef for indeklima og energi NIRAS
  • Nils Henrik Christiansen, Direktør VBB Byg

Sekretariatsunderstøttelse:

  • Dan Smed
  • Hans Dyrby Kloch
  • Michala Tarbo Andersson
  • Agnete Thomsen

Udvalget er nedsat under byrådet med reference til  Teknik- Erhverv- og Miljøudvalget.

Udvalget har holdt 8 møder i perioden juni måned 2020 –juni måned 2021. Udvalget har afleveret de samlede anbefalinger samt det vidensgrundlag, som anbefalingerne bygger på til Teknik-, Erhverv-, Plan- og Miljøudvalget i september måned 2021.

Udvalgets samlede anbefalinger er herefter behandlet i fagudvalgene som indstillet til Økonomiudvalg og byråd om godkendelse.