Allerød Kommune arbejder med tre indsats- og koordineringsniveauer:
Tidlig indsats
Kommunen opretter ikke en sag. Du henvender dig, når du har brug for hjælp – f.eks. i Åben Rådgivning (link) – og får tilbudt hjælp med det samme.
Enkel indsats
Kommunen opretter en sag med en ansvarlig sagsbehandler, som følger op og sikrer progression på forløbene i et tæt samarbejde med den enhed, som yder indsatsen til dig.
Tværfaglig indsats
Hvis du har behov for en sammenhængende indsats, får du tilknyttet en ansvarlig koordinator efter metoden Én borger – én plan. Koordinatoren er din primære kontaktperson og har det overordnede ansvar for at koordinere den støtte og indsats, du modtager.
Sammenhængende indsats - Min plan
For at du skal opleve en sammenhængende og effektiv indsats, når du søger hjælp, arbejder Allerød Kommune med indsatsen: Én borger – Én plan.
Sammen med dig udarbejder en koordinator én samlet handleplan for et samlet forløb – kaldet ”Min plan”. Min plan vil tage udgangspunkt i dig og dine behov og samle de indsatser, du er en del af, til et sammenhængende forløb. Din koordinator fungerer som din indgang til kommunen.