Skoleindskrivning

Du får automatisk besked, når det er tid til at skrive dit barn op til skole. Indskrivningsperioden starter med informationsmøder på skolerne.

Børnehaveklassen – første trin i skolen

De fleste børn i Allerød Kommune starter i børnehaveklasse det år, de fylder 6 år. Undervisningspligten begynder 1. august i det år, barnet fylder 6, jf. folkeskolelovens § 34.

Når tiden nærmer sig, får forældrene via Digital Post et indskrivningsbrev fra distriktsskolen med information om, hvordan I skriver jeres barn op til børnehaveklasse.

Om skoleindskrivning og skolestart

Hvornår skal barnet begynde i børnehaveklasse?

Folkeskolerne i Allerød glæder sig til at byde børn og forældre velkommen i skole. Processen starter i efteråret med informationsmøder på skolerne.

Det er obligatorisk, at børn starter i skole i det år, hvor barnet fylder 6 år. Det betyder, at det er følgende børn, der skal indskrives til børnehaveklasse:

  • Børn der er født i 2020
  • Børn der er født i 2019 og endnu ikke går i børnehaveklasse
  • Børn der fylder 5 år inden 1. oktober 2026, kan også optages i børnehaveklasse. Forældrene skal i dette tilfælde tage kontakt direkte til distriktsskolen.

Hvordan skriver jeg mit barn op til skole?

Når tiden nærmer sig får du besked med Digital Post om skoleindskrivning og opskrivningsfrist.

  • Hvis dit barn skal i folkeskole i Allerød, indskriver du barnet via platformen TabulexNet. Brug MitID til at logge på.
  • Har du ikke MitID eller digital adgang, kan du kontakte skolen og få hjælp til skoleindskrivningen.

Hvem kan skrive barnet op til skole?

Begge forældre med forældremyndighed kan skrive barnet op
  • Begge forældre med forældremyndighed modtager et indskrivningsbrev i Digital Post. Begge forældre - uanset om I bor på samme adresse, som jeres barn - kan skrive barnet op til skole.
  • Når barnet er skrevet op, får begge forældre med forældremyndighed en kvitteringsmail om skolevalget i Digital Post.
Plejefamilie eller anbringelsessted
  • Skal du skrive dit plejebarn op til skole, bedes du henvende dig til jeres distriktsskole.

Folkeskolerne holder informationsmøder for forældre til kommende børnehaveklassebørn. Her kan du høre mere om skolestart og mini-SFO.

Møderne afholdes i november. Datoerne bliver meldt ud her, og på skolernes egne hjemmesider. Du får også besked i indskrivningsbrevet fra skolen.

Informationsmøder for skoleåret 2026-27

Blovstrød Skole
  • Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 17:00-19:00
    Læs mere om skolen her
Engholmskolen
  • Tirsdag d. 11. november 2025 kl. 17:00-18:30
    Læs mere om skolen her
Ravnsholtskolen
  • Onsdag d. 12. november 2025 kl. 17:00-18:30
    Læs mere om skolen her
Lynge Skole
  • Tirsdag d. 4. november 2025 kl. 17:30-19:30
    Læs mere om skolen her
Lillevang Skole
  • Onsdag d. 5. november 2025 kl. 17:00-18:30 
    (Afholdes på afdeling Skovvang, Poppelvej 1A)
    Læs mere om skolen her

Hvis dit barn skal gå på en anden skole end den skole I hører til, i forhold til barnets folkeregisteradresse (distriktsskolen), vælger du den skole I ønsker gennem den digitale skoleindskrivning (Tabulex/webindskrivning).

Barnet er alene garanteret plads på distriktsskoler.

Hvis I ikke får plads på den ønskede skole, bliver I kontaktet om muligheden for en anden skole. I modtager besked i foråret, efter indskrivningen er afsluttet.

Barnets skolestart kan udsættes i særlige tilfælde, hvis barnets udvikling vurderes at være væsentligt forsinket. 

Når barnet går i daginstitution

Undervisningspligten indtræder 1. august i det år, hvor barnet fylder 6 år, jf. folkeskolelovens § 34.

Hvis du som forælder ønsker at udsætte skolestarten, kan det lade sig gøre, hvis barnets udvikling vurderes at være væsentligt forsinket. Det er Allerød Byråd, der har mulighed for at godkende en udsættelse.

Dagtilbudslederen vil – enten på eget initiativ eller efter ønske fra jer som forældre – lave en skriftlig vurdering af barnet. I den forbindelse vil I blive bedt om at give jeres egen vurdering, og der bliver indkaldt til et møde med distriktsskolen.

Hvis I efter mødet stadig ønsker at udsætte skolestarten, sender daginstitutionen en ansøgning med den skriftlige vurdering vedlagt. Distriktsskolen vurderer herefter, om der er grundlag for at udsætte skolestarten.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2025.

Når barnet ikke går i daginstitution

Hvis dit barn ikke går i børnehave, kan du stadig søge om udsættelse af skolestarten. I så fald skal barnet skrives op i børnehave i stedet for børnehaveklasse. Her kan Skole- og Dagtilbudsafdelingen hjælpe med at vurdere din ansøgning.

Du får svar fra distriktsskolen, når din ansøgning er behandlet. Da der kan ske meget i barnets udvikling frem mod skolestart, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt at genoptage sagen senere.

Vigtigt at vide: Afgørelsen kan ikke ankes.

Overgangsordning for børn, der stopMini SFO - overgang til skolestartper i en kommunal børnehave - og starter i folkeskolen

Børn, der går i kommunal børnehave udmeldes automatisk til udgangen af april - og overgår fra starten af maj til mini-SFO på folkeskolen.

Mini-SFO'en forbereder børnene på skolestarten i børnehaveklasserne efter sommerferien.  

Har skolen ikke mini-SFO? Søg dispensation til at blive i børnehaven

Hvis dit barn skal gå i en skole, f.eks. en privatskole, uden en mini-SFO ordning, kan du søge om dispensation til, at dit barn kan blive i børnehaven indtil 31. juli 2026.

Du sender din begrundede dispensationsansøgning med sikker Digital Post til Allerød Kommune skoleogdagtilbud@alleroed.dk

Når dit barn ikke skal starte i et alment skoletilbud

I forbindelse med visitationen drøfter- og aftaler I, om barnet skal forblive i børnehaven indtil skolestart.

Når du ønsker at skrive dit barn op til SFO og Klub, eller udmelde barnet, kan du gøre det via den digitale pladsanvisning.

Forældre får information herom i det indskrivningsbrev, skolerne udsender om skoleindskrivning.

Allerød Kommune tilbyder modersmålsundervisning til elever fra 0. til 9. klasse. Man kan kun tilmeldes til undervisning i ét sprog – som aktivt bruges i hjemmet. Læs om modersmålundervisning

Børn kan have ret til fri transport, når barnet har lang eller farlig vej til skole - eller ved sygdom eller invaliditet. Læs om: Skoletransport - støtte og tilskud

Hvad koster SFO og Klub?

Pasningstype Forældrenes egenbetaling Kommunalt tilskud Samlede driftsudgifter
SFO 2.056 kr. 108 kr. 2.164 kr.
Mini-SFO (heldagspasning) 2.113 kr. 6.338 kr. 8.451 kr.

Klubtype Forældrenes egenbetaling Kommunalt tilskud Samlede driftsudgifter
Fritidsklub (3.–6. klasse) 402 kr. 938 kr. 1.340 kr.
Ungdomsklub (fra 7. klasse) 131 kr. 306 kr. 437 kr.

Indkomstgrundlag Tilskud
Under 208.101 kr. 100% (hel friplads)
208.101 – 646.499 kr. Gradueres efter indkomst
646.500 kr. eller over Ingen friplads

Fripladsskalaens grænser forhøjes med:

  • 7.000 kr. pr. barn under 18 år udover det første
  • 72.822 kr. hvis du er enlig forsørger

Ferier, fridage - og pasningsordningerne

Ferier og fridage i folkeskolerne 2025-26
  Fra Til
Sommerferie 2025 30.06.2025 08.08.2025
Efterårsferie 13.10.2025 17.10.2025
Juleferie 22.12.2025 02.01.2026
Vinterferie 09.02.2026 13.02.2026
Påskeferie 30.03.2026 06.04.2026
Kristi Himmelfart 14.05.2026 15.05.2026
2. Pinsedag 25.05.2026  
Grundlovsdag 05.06.2026  
Sommerferie 2026 29.06.2026 10.08.2026

Alle dage inklusive

Ferier og fridage i folkeskolerne 2026-27
  Fra Til
Sommerferie 2026 29.06.2026 10.08.2026
Efterårsferie 12.10.2026 16.10.2026
Juleferie 21.12.2026 01.01.2027
Vinterferie 15.02.2027 19.02.2027
Påskeferie 22.03.2027 29.03.2027
Kristi Himmelfart 06.05.2027 07.05.2027
2. Pinsedag 17.05.2027  
Grundlovsdag 05.06.2027  
Sommerferie 2027 28.06.2027 06.08.2027

Alle dage inklusive

Obs. Grundlovsdag ligger i 2027 på en lørdag.

Allerød Kommune tilbyder pasning i skolernes ferie

Når der er færrest børn i ferieperioder, tilbyder kommunen disse pasningsordninger:

  • Sampasning: Børnene samles i SFO på to skoler i kommunen. Stederne besluttes fra år til år.
  • Alternativ pasning: Almindelige SFO har lukket. Børn tilbydes et fælleskommunalt alternativt pasningstilbud.

Pasningsordningerne for resten af skoleåret 2025-26 samt skoleåret 2026-27

  Ferie/helligdag Dato / uge Pasningstilbud
  Påskeferie 2026 30/3 - 1/4 Alternativ pasning
  Dagen efter Kristi Himmelfart 2026 15/5 Alternativ pasning
 
Sommerferie 2026

Uge 28 & 31
Uge 29 & 30


Sampasning
Alternativ pasning

  Efterårsferie 2026 Uge 42 Sampasning
  Juleferie 2026 28/12 - 31/12 Alternativ pasning
  Vinterferie 2027 Uge 7 Sampasning
  Påskeferie 2027 22/3 - 24/3 Alternativ pasning
  Dagen efter Kristi Himmelfart 2027 7/5 Alternativ pasning
 
Sommerferie 2027


Uge 28 & 31
Uge 29 & 30
Sampasning
Alternativ pasning

Skolen kontakter forældrene i god tid for at høre om behovet for pasning og informere om pasningsmulighederne.

Skole og Dagtilbud

Tlf.: 48 10 08 31
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag   kl. 08:00 - 14:00
Torsdag  kl. 12:00 - 17:00

Skoleogdagtilbud@alleroed.dk

Allerød Rådhus
Bjarkesvej  2
3450 Allerød