Ofte stillede spørgsmål
Beskyttelsesrum
Hvad er beskyttelsesrum og hvad kan de beskytte imod?
Beskyttelsesrum er kraftigt forstærkede rum i bygninger eller under jorden, der er designet til at beskytte mennesker i krigssituationer. De er konstrueret til at beskytte mod fx trykbølger, nedfald og farlige stoffer. Beskyttelsen afhænger af hændelsen og rummets type.
Du kan læse mere her:
Hvor findes der beskyttelsesrum i Allerød?
Du kan finde et kort med beskyttelsesrum på kommunens hjemmeside. Her kan du se placeringer og finde det nærmeste rum i dit område.
Hvilket beskyttelsesrum hører jeg til, og må jeg frit benytte alle?
Offentlige beskyttelsesrum kan anvendes af borgere efter myndighedernes anvisninger i en krisesituation. Du ”tilhører” ikke et bestemt offentligt beskyttelsesrum
Beskyttelsesrum i bygninger er som udgangspunkt tiltænkt de personer, der bor eller arbejder i bygningen. Hvis du opholder dig i en bygning med beskyttelsesrum, vil det derfor typisk være dette rum, du skal benytte.
Er beskyttelsesrummene klar til brug, og hvordan får jeg adgang i en nødsituation?
Beskyttelsesrum bruges i dag ofte til andre formål, fx kældre, depoter eller parkeringsanlæg. De kan dog klargøres, hvis der opstår behov.
Hvis der opstår en trussel, kan myndighederne beslutte at klargøre rummene inden for en fastsat tidsramme. Rummene åbnes i så fald af myndighederne, og du vil få information om adgang, placering og brug via officielle kanaler - fx tv, radio (DR P4), myndighedernes hjemmesider og evt. direkte information i lokalområdet.
Hvad skal jeg selv medbringe i et beskyttelsesrum?
Der er ikke faste faciliteter eller forsyninger i beskyttelsesrum. Du skal derfor selv medbringe det, du har brug for under opholdet, fx drikkevand, mad, medicin og varme ting. Tag udgangspunkt i anbefalingen om at kunne klare dig selv i op til 3 døgn.
Er beskyttelsesrummene tilgængelige for alle?
Tilgængeligheden varierer, da mange beskyttelsesrum er etableret i eksisterende bygninger og kældre. Det er derfor ikke alle rum, der er fuldt tilgængelige for personer med handicap eller nedsat mobilitet.
I en krisesituation vil beredskabsmyndighederne og kommunen prioritere at hjælpe borgere med særlige behov og anvise de bedst egnede muligheder. Det kan fx være hjælp til at finde et mere tilgængeligt opholdsrum eller anden form for beskyttelse. Det er derfor en god ide, at du på forhånd overvejer din egen situation og muligheder, evt. i dialog med pårørende, naboer eller kommunen.
Må jeg medbringe kæledyr i beskyttelsesrum?
Der findes ikke faste generelle regler. I en krisesituation vil det afhænge af plads, sikkerhed og myndighedernes konkrete anvisninger.
Hvor skal jeg opholde mig, hvis der ikke er et beskyttelsesrum i nærheden?
Hvis du ikke har adgang til et beskyttelsesrum, bør du opholde dig indendørs et så sikkert sted som muligt i din bolig. Vælg et rum uden vinduer og gerne i kælderen eller et sted midt i bygningen, hvor du er bedst beskyttet. Hvis du ikke har kælder, bør du opholde dig i stueetagen frem for på første sal. Et sådant sted giver den bedste beskyttelse, fordi du er længere væk fra ydervægge, vinduer og områder, der typisk påvirkes først.
Hjemmeberedskab
Hvad forventes det, at jeg selv gør for at være forberedt på en krise?
Myndighederne anbefaler, at du kan klare dig selv i op til 3 døgn i en krisesituation. Det betyder, at du bør have mad, drikkevand, medicin og andre nødvendige ting hjemme, så du kan klare dig i 3 døgn, hvis fx strøm, vand eller internet er ude af drift.
Hvad bør jeg have i mit hjemmeberedskab?
Du bør have et beredskab, så du kan klare dig i op til 3 døgn ved at dække dine basale behov for vand, mad, varme, medicin og information.
Det anbefales bl.a., at du har:
- drikkevand (ca. 3 liter pr. person pr. døgn)
- mad, der kan holde sig uden køleskab og fryser og er nem at tilberede
- nødvendig medicin og en førstehjælpskasse
- varme ting som tæpper og varmt tøj
- lommelygte, batterier, powerbanks og en FM-radio
Få mere information om hjemmeberedskab her:
Hvordan klarer jeg mig uden el, vand og varme i en periode - og har jeg brug for en generator?
Du kan forberede dig ved at have et hjemmeberedskab med vand, mad og udstyr, der ikke kræver strøm - fx konserves, kogegrej og en lommelygte. Det vigtigste er, at du har lys, mulighed for at holde varmen og adgang til vand og mad uden strøm. De fleste kan klare et strømsvigt uden generator, hvis de har et almindeligt hjemmeberedskab. En generator kan i nogle tilfælde være relevant, men er ikke en generel anbefaling fra myndighederne.
Hvordan håndterer jeg medicin i en krisesituation?
Sørg for at have den nødvendige medicin hjemme, så du kan klare dig i flere dage. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om, hvor meget du bør have.
Hvis du har særlige behov, er det en god idé at planlægge det på forhånd. Overvej fx: hvordan du opbevarer medicin, der skal holdes kold og hvad du gør, hvis strømmen svigter.
Hvor kan jeg få fat i nødvendige forsyninger under en krise?
I en krisesituation kan forsyninger være begrænsede eller utilgængelige i en periode. Derfor anbefales det, at du har det nødvendige hjemme på forhånd. Myndighederne vil informere, hvis der etableres udlevering af fx vand eller andre nødvendige ressourcer.
Kommunikation i kriser
Hvordan bliver jeg informeret i en krisesituation?
I en krisesituation vil myndighederne informere om, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. Informationen vil blive delt via de officielle kanaler, fx kommunens hjemmeside, radio og andre relevante medier. Indtil der gives konkrete anvisninger, er det vigtigt at følge myndighedernes information og i videst muligt omfang kunne klare sig selv i en periode.
Hvordan bliver jeg advaret, hvis der opstår fare?
Du kan blive advaret via sirener og mobilvarsling. Hvis du hører en sirene eller modtager en advarsel, skal du straks søge information og følge myndighedernes anvisninger.
Hvor finder jeg information i en krisesituation – også hvis internet og telefon ikke virker?
Du kan finde information på myndighedernes hjemmesider, fx Allerød Kommune og SAMSIK, samt via tv og radio. Hvis internet eller telefon ikke virker, kan du få information via radio – lyt til DR P4 på FM 96,5 MHz, som er myndighedernes beredskabskanal. Her udsendes løbende vigtig information og beredskabsmeddelelser.
Hvor kan jeg få hjælp eller henvende mig under en krise?
I en krisesituation vil myndighederne informere om, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. Informationen vil blive delt via de officielle kanaler, fx kommunens hjemmeside, radio og andre relevante medier. Indtil der gives konkrete anvisninger, er det vigtigt at følge myndighedernes information og i videst muligt omfang kunne klare sig selv i en periode.
Sårbare borgere
Hvordan hjælper kommunen borgere, der ikke kan klare sig selv?
Kommunen har et særligt ansvar for borgere, der ikke kan klare sig selv, fx borgere i hjemmepleje, plejeboliger eller botilbud. I en krisesituation vil kommunen prioritere at hjælpe de mest sårbare borgere først. Samtidig er det vigtigt, at borgere og pårørende i videst muligt omfang er forberedt på at kunne klare sig selv i en periode.
Hvordan håndterer jeg medicin og særlige behov i en krise?
Sørg for at have den nødvendige medicin hjemme, så du kan klare dig i flere dage. Tal med din læge, hvis du er i tvivl om dit behov. Hvis du har særlige behov, fx medicin der skal opbevares på køl eller afhængighed af strøm, er det vigtigt at planlægge det på forhånd. Overvej fx, hvordan du håndterer strømsvigt, og om du har brug for ekstra udstyr eller hjælp. Kommunen er opmærksom på borgere med særlige behov, men i en krisesituation prioriteres hjælpen efter behov.
Hvilken hjælp kan jeg forvente, hvis jeg er ældre eller har nedsat mobilitet?
Hvis du modtager hjælp fra kommunen, vil hjælpen så vidt muligt fortsætte, men den kan blive tilpasset efter situationen. I en krisesituation vil ressourcerne blive prioriteret, og det er derfor vigtigt, at du og dine pårørende er forberedte på at kunne klare jer selv i en periode.
Hvad kan jeg som pårørende eller nabo gøre for at hjælpe sårbare borgere?
Du kan gøre en stor forskel ved at holde kontakt og tilbyde hjælp til personer i dit netværk.
Det kan fx være at:
- hjælpe med indkøb eller praktiske opgaver
- dele vigtig information
- sikre, at de har mad, vand og medicin
- tjekke ind og være opmærksom på deres behov
Hvordan kan vi i fællesskab støtte ældre og sårbare borgere?
I kan styrke jeres fælles beredskab ved at organisere jer lokalt, fx i bolig- eller grundejerforeninger og aftale, hvordan I hjælper hinanden i en krise. Det kan være en god idé at:
- få et overblik over, hvem der kan have brug for hjælp
- aftale, hvordan I holder kontakt
- hjælpe med informationer og praktiske opgaver
Lokale fællesskaber og frivillighed
Hvad kan jeg selv gøre for at hjælpe andre i en krisesituation?
Du kan gøre en vigtig forskel ved at være forberedt og samtidig være opmærksom på andre omkring dig. Hvis du selv kan klare dig i en periode, giver det myndighederne bedre mulighed for at hjælpe dem, der har mest behov. Du kan også hjælpe ved at dele information, holde kontakt med familie og naboer og tilbyde praktisk støtte, hvis det er muligt.
Hvordan kan jeg hjælpe ældre eller sårbare borgere i mit nærområde?
Du kan hjælpe ved at tage kontakt og sikre, at personer i dit nærområde har det, de skal bruge. Det kan fx være at:
- hjælpe med indkøb eller medicin
- dele vigtig information
- holde øje med deres trivsel
Hvad kan vi gøre i boligområder eller lokalsamfund for at hjælpe hinanden?
Det er en god idé at tale sammen på forhånd og finde ud af, hvordan I kan støtte hinanden. I kan fx:
- lære hinanden at kende
- drøfte, hvem der kan have brug for hjælp
- aftale, hvordan I holder kontakt
Hvordan kan vi organisere os lokalt, hvis der opstår en krise?
I kan organisere jer ved at lave enkle aftaler om samarbejde og kontakt i jeres område. Det kan fx være:
- at udpege kontaktpersoner
- lave telefonkæder eller fælles kontaktlister
- aftale, hvem der kan hjælpe med hvad
Hvilken rolle spiller fællesskaber og nabohjælp i en krisesituation?
Fællesskaber og nabohjælp spiller en vigtig rolle i kriser. Når borgere hjælper hinanden og kan klare sig selv i en periode, bliver samfundet mere robust, og myndighederne kan fokusere på de mest kritiske opgaver. Lokale fællesskaber kan derfor være afgørende for, hvor godt en krise håndteres.
Hvordan kan jeg være forberedt på at hjælpe familie, naboer eller netværk?
Du kan forberede dig ved at have dit eget beredskab på plads og tænke over, hvordan du kan hjælpe andre.Overvej fx:
- hvem i dit netværk der kan få brug for hjælp
- hvordan du kan komme i kontakt med dem
- hvad du konkret kan hjælpe med
Findes der muligheder for at være frivillig eller bidrage aktivt i en krise?
Ja, der er mange måder, du kan bidrage på i en krisesituation. Det vigtigste bidrag er, at du selv er forberedt. Når du kan klare dig selv i en periode, kan du også hjælpe andre, og myndighederne kan fokusere på dem, der har størst behov. Derudover kan du bidrage ved at hjælpe naboer, familie eller lokalsamfund og ved at følge myndighedernes anvisninger.
Hvad skal du gøre når krisen opstår
Hvad skal jeg gøre, hvis sirenerne lyder?
Hvis sirenerne lyder, skal du gå indenfor, lukke døre og vinduer og finde information via tv, radio eller officielle kanaler. Følg altid myndighedernes anvisninger for, hvad du skal gøre i situationen.
Hvornår skal jeg ringe 112?
Du skal kun ringe 112 i akutte og livstruende situationer, hvor der er behov for ambulance, brandvæsen eller politi. Ved mindre akutte situationer skal du i stedet ringe 114 til politiet eller 1813 ved sygdom eller skade, så alarmlinjen ikke overbelastes.
Skal jeg blive hjemme eller forlade min bolig i en krise?
I større krisesituationer, der påvirker mange mennesker, bør du som udgangspunkt blive hjemme og følge myndighedernes anvisninger. Du skal kun forlade din bolig, hvis myndighederne anbefaler det, eller situationen gør det nødvendigt. Ved akutte hændelser, som fx brand i din bolig, skal du altid forlade boligen og kontakte alarmcentralen på 112.
Hvordan forholder jeg mig i de første timer af en krise?
Søg information, bevar roen og følg myndighedernes anvisninger. Sørg for din egen og din husstands sikkerhed, og brug dit hjemmeberedskab, hvis det er nødvendigt.
Hvad er det vigtigste at gøre med det samme?
Det vigtigste er at sikre dig selv og din husstand og få overblik over situationen. Når du er i sikkerhed, kan du hjælpe andre og holde dig opdateret via officielle kanaler.