Bring først dig selv og din husstand i sikkerhed, og skab overblik over situationen. Søg information hos myndighederne, og følg deres anvisninger.

Brug dit hjemmeberedskab, hvis det er nødvendigt. Når du selv er i sikkerhed, kan du holde kontakt med familie og naboer og hjælpe andre, hvis det kan ske uden fare for dig selv eller andre.

Hvis sirenerne lyder, skal du gå indendørs og søge information hos DR eller TV2. Følg derefter myndighedernes konkrete anvisninger. Ring ikke 112 for at få information.

Hvis du modtager en advarsel gennem S!RENEN på din mobiltelefon, skal du stoppe, læse beskeden og følge anvisningerne.

Ring 112, hvis der er akut fare for liv, ejendom eller miljø, eller hvis der er behov for akut hjælp fra politi, ambulance eller brandvæsen. Ring ikke 112 for at få information om en krise.

Ring 114 ved ikke-akutte henvendelser til politiet. Ved akut sygdom eller skade, som ikke er livstruende, skal du kontakte egen læge eller Akuttelefonen 1813, når lægen har lukket. 

Det afhænger af den konkrete hændelse. Følg altid myndighedernes anvisninger om, hvor du skal opholde dig.

Hvis der er umiddelbar fare i boligen, fx brand eller kraftig røg, skal du bringe dig selv og andre i sikkerhed og ringe 112. I andre situationer skal du ikke forlade området eller opsøge et beskyttelsesrum på eget initiativ, men følge myndighedernes konkrete anvisninger.

Søg information, bevar roen og følg myndighedernes anvisninger. Sørg for din egen og din husstands sikkerhed, og brug dit hjemmeberedskab, hvis det er nødvendigt.

Myndighederne anbefaler, at du og din husstand kan klare jer selv i tre døgn under en krise. Det betyder, at I bør have de nødvendige forsyninger hjemme, hvis fx strøm, vand, varme eller internet er ude af drift. Når du kan klare dig selv, kan myndighederne prioritere hjælpen til dem, der har størst behov.

Du bør have et hjemmeberedskab, så du og din husstand kan klare jer i tre døgn. Det anbefales blandt andet, at du har: 

• drikkevand (ca. tre liter pr. person pr. døgn)
• langtidsholdbar mad, som helst kan spises uden komfur eller ovn
• nødvendig medicin og en førstehjælpskasse
• tæpper, dyner og varmt tøj
• toiletpapir, håndsprit og andre nødvendige hygiejneartikler
• lommelygte, batterier og powerbanks
• en FM-radio, der fungerer med batterier, håndsving eller solceller
• et eller flere fysiske betalingskort og de tilhørende pinkoder samt eventuelt et mindre kontantbeløb
   

Husk også særlige behov hos fx småbørn, ældre og husdyr.

Få mere information om hjemmeberedskab her:

Forberedt på kriser

Det er den enkelte borgers eget ansvar at sørge for de nødvendige forsyninger og det udstyr, der er behov for, så husstanden kan klare sig under en krise. Du kan forberede dig ved at have drikkevand, langtidsholdbar mad, lommelygte, powerbanks, tæpper og varmt tøj. Vælg helst mad, der ikke kræver tilberedning.

Brug aldrig grill eller stormkøkken indendørs eller i helt eller delvist lukkede rum, da det kan medføre brand og kulilteforgiftning.

En generator er ikke en del af myndighedernes generelle anbefaling til hjemmeberedskab, og Allerød Kommune stiller ikke generatorer til rådighed for private hjem. Har du behov for nødstrøm, er det derfor dit eget ansvar at finde en sikker og egnet løsning.

Er du afhængig af strøm til medicinsk udstyr, bør du på forhånd søge rådgivning hos den behandlingsansvarlige afdeling, din læge eller leverandøren af udstyret.

Sørg så vidt muligt for, at du har din nødvendige medicin til mindst tre døgn og ikke er ved at løbe tør. Hvis din medicin skal opbevares på køl, eller du er afhængig af strøm til medicinsk udstyr, bør du på forhånd overveje, hvad du gør ved et strømsvigt.

Tal med din læge, dit apotek eller leverandøren af udstyret, hvis du har brug for konkret rådgivning.

Under en krise kan butikker, betalingssystemer og forsyninger være påvirket. Du bør derfor have de vigtigste forsyninger hjemme på forhånd og ikke regne med, at du straks kan købe eller få udleveret det, du mangler.

Hvis der bliver etableret udlevering af fx drikkevand eller andre nødvendige forsyninger, vil Allerød Kommune og de relevante myndigheder informere om tid og sted via kommunens hjemmeside.

Hvis toilettet ikke kan skylles ud, kan du placere en kraftig affaldspose i en spand eller toiletkummen. Luk posen forsvarligt efter brug, og følg kommunens eller spildevandsselskabets anvisninger om bortskaffelse. 

Hav toiletpapir, affaldsposer, håndsprit og vådservietter i dit hjemmeberedskab.

Følg information fra Allerød Kommune, politiet og andre relevante myndigheder samt DR og TV 2. Allerød Kommune vil offentliggøre lokal information på kommunens hjemmeside. 

Hvis der oprettes særlige telefonnumre, hjælpesteder eller andre muligheder for at få hjælp, vil kommunen informere om det på hjemmesiden. Vær opmærksom på, hvornår informationen er offentliggjort, og del ikke ubekræftede oplysninger.

Du kan blive advaret gennem de fysiske varslingssirener eller via mobilvarslingssystemet S!RENEN. Du skal ikke tilmelde dig S!RENEN, men din mobiltelefon skal være af nyere dato og have et opdateret styresystem.

Modtager du en mobiladvarsel, skal du stoppe, læse beskeden og følge anvisningerne. Hvis de fysiske sirener lyder, skal du gå indendørs og søge information hos DR eller TV 2. Ring ikke 112 for at få information.

Hvis internet og mobilnet ikke virker, kan du modtage beredskabsmeddelelser via DR P4 på en FM-radio. I Allerød-området kan DR P4 København modtages på 96,5 MHz. Hav derfor gerne en FM-radio, der fungerer med batterier, håndsving eller solceller.

Sendemaster og frekvenser

I en krisesituation vil myndighederne informere om, hvor du kan henvende dig, hvis du har brug for hjælp. Informationen vil blive delt via de officielle kanaler, fx kommunens hjemmeside, radio og andre relevante medier. Indtil der gives konkrete anvisninger, er det vigtigt at følge myndighedernes information og i videst muligt omfang kunne klare sig selv i en periode.

I en krisesituation vil kommunen prioritere de mest sårbare borgere og de mest kritiske indsatser først. Hvis du ikke modtager hjælp fra kommunen og normalt kan klare dig selv, skal du derfor være forberedt på også at kunne klare dig selv under en krise.

Hvis du modtager hjælp fra kommunen, vil de mest kritiske indsatser blive prioriteret, men hjælpen kan blive tilpasset efter situationen og de tilgængelige ressourcer. Kommunen vil så vidt muligt informere dig eller dine pårørende, hvis der sker væsentlige ændringer i hjælpen.

Borgere i plejeboliger, institutioner og botilbud vil blive hjulpet med udgangspunkt i stedets beredskabsplan og den enkelte borgers behov. De mest kritiske indsatser, fx pleje, nødvendig medicin, mad og drikke, vil blive prioriteret.

Den daglige hjælp og aktiviteter kan blive tilpasset efter situationen og de tilgængelige ressourcer. Kommunen eller det enkelte tilbud vil så vidt muligt informere beboere og pårørende om væsentlige ændringer.

Overvej på forhånd, hvordan du klarer dig, hvis strømmen svigter, eller den hjælp, du normalt modtager, bliver forsinket eller ændret. Det gælder især, hvis du er afhængig af kølekrævende medicin, respirator, ilt, elektriske hjælpemidler eller hjælp til transport.

Kontakt den myndighed, den behandlingsansvarlige afdeling, din læge eller den relevante leverandør, hvis du har brug for rådgivning om din konkrete situation. Lav også gerne aftaler med pårørende eller andre i dit netværk.

Som pårørende eller nabo kan du gøre en stor forskel ved at holde kontakt og spørge, hvilken hjælp der er brug for. I kan med fordel lave aftaler, før en krise opstår.

Du kan fx hjælpe med praktiske opgaver, dele information fra myndighederne, undersøge om personen har de nødvendige forsyninger og hjælpe med at kontakte kommunen eller sundhedsvæsenet. Hjælp kun, når det kan ske uden fare for dig selv eller andre. 

I kan styrke jeres fælles beredskab ved at organisere jer lokalt, fx i bolig- eller grundejerforeninger og aftale, hvordan I hjælper hinanden i en krise. Det kan være en god idé at: 

• få et overblik over, hvem der kan have brug for hjælp
• aftale, hvordan I holder kontakt
• hjælpe med informationer og praktiske opgaver 

Lokale fællesskaber og nabohjælp kan gøre en stor forskel under en krise. Når borgere er forberedte og hjælper hinanden, står lokalsamfundet stærkere, og myndighederne kan prioritere hjælpen til dem, der har størst behov.

Sørg først for, at du og din husstand er forberedt og i sikkerhed. Tal på forhånd med familie, venner og naboer om, hvem der kan få brug for hjælp, hvordan I holder kontakt, og hvad I hver især kan bidrage med.

Under en krise kan du fx dele information fra myndighederne, hjælpe med praktiske opgaver eller undersøge, om andre mangler nødvendige forsyninger. Hjælp kun, når det kan ske uden fare for dig selv eller andre.

Du kan bidrage ved at være forberedt, hjælpe personer i dit netværk og deltage i lokale fællesskaber. Ønsker du en mere formel rolle, kan du undersøge mulighederne for at blive frivillig hos Nordsjællands Brandvæsen eller gennem Beredskabsforbundet.

Under en konkret krise skal du følge myndighedernes anvisninger og kun møde op som frivillig, hvis myndighederne beder om det, eller hvis der på forhånd er indgået en aftale.

Du kan hjælpe ved at tage kontakt og sikre, at personer i dit nærområde har det, de skal bruge. Det kan fx være at:

• hjælpe med indkøb eller medicin
• dele vigtig information
• holde øje med deres trivsel

Tal sammen på forhånd om, hvordan I kan hjælpe hinanden, hvis fx strøm, vand, varme eller kommunikation svigter. I kan lave en enkel lokal beredskabsplan med en kontaktliste, et samlingssted og aftaler om, hvem der hjælper med hvad. Planen behøver ikke være omfattende. Det vigtigste er, at alle kender aftalerne, og at oplysningerne bliver holdt opdaterede.

Se Styrelsen for Samfundssikkerheds vejledning og skabelon til en lokal beredskabsplan:

Vejledning - Styrk jeres lokale beredskab

Fællesskaber og nabohjælp spiller en vigtig rolle i kriser. Når borgere hjælper hinanden og kan klare sig selv i en periode, bliver samfundet mere robust, og myndighederne kan fokusere på de mest kritiske opgaver. Lokale fællesskaber kan derfor være afgørende for, hvor godt en krise håndteres.

Du kan forberede dig ved at have dit eget beredskab på plads og tænke over, hvordan du kan hjælpe andre.Overvej fx:

• hvem i dit netværk der kan få brug for hjælp
• hvordan du kan komme i kontakt med dem
• hvad du konkret kan hjælpe med

Ja, der er mange måder, du kan bidrage på i en krisesituation. Det vigtigste bidrag er, at du selv er forberedt. Når du kan klare dig selv i en periode, kan du også hjælpe andre, og myndighederne kan fokusere på dem, der har størst behov. Derudover kan du bidrage ved at hjælpe naboer, familie eller lokalsamfund og ved at følge myndighedernes anvisninger.

Beskyttelsesrum er forstærkede rum, der kan beskytte mennesker mod følgerne af luftangreb. Der findes blandt andet offentlige beskyttelsesrum og sikringsrum. Sikringsrum findes i konkrete bygninger og er som udgangspunkt beregnet til personer, der bor, arbejder eller opholder sig i bygningen. 

Du kan læse mere her: 

 Styrelsen for Samfundssikkerhed

Du kan finde et kort over de registrerede beskyttelses- og sikringsrum på kommunens hjemmeside. Her kan du se, hvor rummene er placeret. Hvis rummene skal anvendes, vil myndighederne informere om, hvor du skal søge hen. 

Beskyttelsesrum i Allerød

Du er ikke på forhånd tilknyttet et bestemt offentligt beskyttelsesrum. Sikringsrum i en bygning er som udgangspunkt beregnet til personer, der bor, arbejder eller opholder sig i bygningen. Hvis rummene skal anvendes, skal du følge myndighedernes konkrete anvisninger.

På nuværende tidspunkt skal kommunens beskyttelses- og sikringsrum ikke klargøres. Beskyttelsesrum bruges i dag ofte til andre formål, fx som kældre, depoter eller parkeringsanlæg, og er derfor ikke nødvendigvis klar til brug.

Rummene bliver kun klargjort, hvis de nationale myndigheder giver besked om det. Hvis det bliver aktuelt at klargøre og anvende rummene, vil du få information om adgang, placering og brug via tv, radio og myndighedernes hjemmesider.

Du kan ikke regne med, at der findes faste faciliteter eller personlige forsyninger i beskyttelsesrum. Følg derfor myndighedernes konkrete anvisninger om, hvad du skal medbringe. Det kan fx være drikkevand, mad, medicin og varmt tøj. 

Tilgængeligheden varierer, da mange beskyttelsesrum ligger i eksisterende bygninger og kældre. Det er derfor ikke alle rum, der er tilgængelige for personer med handicap eller nedsat mobilitet. 

Har du særlige behov, er det en god idé på forhånd at overveje, hvilken hjælp og hvilke hjælpemidler du har brug for, eventuelt sammen med pårørende eller kommunen. Følg myndighedernes konkrete anvisninger under en hændelse. 

Der findes ikke faste generelle regler. Det vil afhænge af plads, sikkerhed og myndighedernes konkrete anvisninger. For servicedyr kan der være særlige hensyn, som vil indgå i vurderingen.

Hvis du ikke har adgang til et beskyttelsesrum, bør du opholde dig indendørs et så sikkert sted som muligt i din bolig. Vælg et rum uden vinduer og gerne i kælderen eller et sted midt i bygningen, hvor du er bedst beskyttet. Hvis du ikke har kælder, bør du opholde dig i stueetagen frem for på første sal.  Et sådant sted giver den bedste beskyttelse, fordi du er længere væk fra ydervægge, vinduer og områder, der typisk påvirkes først.