Det tilhørende Kommuneplantillæg nr. 1 til kommuneplan 2025 blev vedtaget den 2. juli 2026. Planerne er offentlig bekendtgjort den 24. september 2026.
Om lokalplanen
Du kan finde den endelige lokalplan digitalt på Allerød Kommunes hjemmeside via Lokalplanportalen.
Formålet med den nye lokalplan er at skabe mulighed for fortætning, klimasikring og forenkling af beplantningsprincipper i erhvervsområdet.
Desuden skal lokalplanen tydeliggøre hvilken del af området, der i Fingerplan 2019 er udpeget til Virksomheder med Særlige Beliggenhedskrav (VSB) og transport- og distributionserhverv samt hvilke anvendelser (virksomhedstyper), der er mulighed for i henholdsvis VSB-området og i det øvrige erhvervsområde.
Processen forud for vedtagelse
Forslag til Lokalplan 3-398 samt Kommuneplantillæg nr. 1 blev udsendt i høring fra den 18. marts til den 15. maj 2026. Lokalplanen blev sendt i supplerende høring fra den 3. juli til den 31. juli 2026 med et indhold, der var tilrettet i overensstemmelse med aftale med Plan- og Landdistriktsstyrelsen. Der indkom 10 høringssvar i alt i perioden.
Du kan læse om byrådets behandling af de indkomne høringssvar i høringsnotatet via Byråds referat den 15. september 2026, pkt. 8.
Klagevejledning
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet, se denne klagevejledning.