Få hjælp til at udvikle din virksomhed

Som virksomhed i Allerød Kommune har du adgang til en række gratis tilbud, der kan hjælpe dig med at starte, udvikle og vækste.

Få gratis sparring om din virksomhed

Få personlig og uvildig sparring med en erfaren forretningsudvikler hos Erhvervshus Hovedstaden. I kan fx tale om vækst og strategi, digitalisering og AI, grøn omstilling, eksport, finansiering eller nye forretningsmuligheder.

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder også kurser, workshops og andre forløb, der kan styrke din virksomhed.

Erhvervshuset finansieres af Allerød Kommune sammen med de øvrige kommuner i hovedstadsregionen.

Book et møde med en forretningsudvikler

Se kalender med kurser og arrangementer

Hvad vil du have hjælp til?

Find inspiration og gå direkte til netop det, der er relevant for din virksomhed.

Start virksomhed

Få hjælp til at komme fra idé til virksomhed og skabe et solidt fundament.

Læs mere

Strategi og vækst

Få sparring til at sætte retning for virksomhedens næste skridt.

Læs mere

Digitalisering og AI

Bliv klogere på digitale løsninger, AI og hvordan du styrker din konkurrencekraft.

Læs mere

Grøn omstilling

Få hjælp til at arbejde mere bæredygtigt og gøre grøn omstilling til en mulighed.

Læs mere

Eksport og salg

Få sparring om salg og internationale markeder.

Læs mere

Modtag nyhedsbrev

Få mails fra Erhvervshus Hovedstaden om gratis kurser, tilskud, sparringsforløb

Skriv dig op her

Virksomhedsguiden

På Virksomhedsguiden finder du offentlige tilbud til virksomheder samlet ét sted. Her kan du selv søge efter vejledninger, tilskud, arrangementer, netværk og værktøjer – uanset hvor du er i din virksomheds udvikling.

Gå til virksomhedsguiden

Aktører og tilbud i erhvervsfremme

Få et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste organisationer, programmer og platforme i den offentlige erhvervsfremme. Du behøver ikke selv finde rundt i systemet – brug Erhvervshus Hovedstaden som din indgang til de tilbud, der passer til din virksomheds behov.

Tilbuddene retter sig især mod SMV-virksomheder, der ønsker at udvikle deres forretning. Nogle tilbud kræver CVR-nummer, mens andre også er relevante før opstart.

Erhvervshus Hovedstaden er kommunernes fælles tilbud til virksomheder som en del af den lovbestemte erhvervsfremme. Her kan virksomheder få uvildig sparring, deltage i kurser og udviklingsforløb og få hjælp til at finde relevante støtte- og tilskudsmuligheder. Erhvervshuset finansieres af kommunerne i hovedstadsregionen.

Virksomhedsprogrammet er en del af den offentlige erhvervsfremme og drives af Danmarks seks erhvervshuse. Programmet samler udviklingsforløb og støtteordninger for små og mellemstore virksomheder inden for bl.a. digitalisering, grøn omstilling, eksport og kompetenceudvikling.

Innovationsfonden er en statslig fond, der investerer i forskning, innovation og udvikling. Virksomheder kan blandt andet søge finansiering til innovative projekter og samarbejder mellem virksomheder og videninstitutioner.

Greater Copenhagen er et dansk-svensk politisk samarbejde mellem regioner og kommuner i Østdanmark og Sydsverige. Samarbejdet arbejder for vækst og udvikling på tværs af Øresund, blandt andet inden for arbejdskraft, infrastruktur, grøn omstilling og international konkurrencekraft.

Copenhagen Capacity (CopCap) er Greater Copenhagens organisation for international erhvervsfremme. Organisationen arbejder med at tiltrække internationale virksomheder, investeringer og kvalificeret arbejdskraft til Østdanmark og hjælper blandt andet udenlandske virksomheder med at etablere sig i området.

Brug for hjælp til noget andet?

Har du brug for hjælp fra kommunen, fx om byggeri, miljø eller tilladelser, så se Nem indgang til kommunen