Allerød er rig på smuk og varieret natur – med skove, søer, moser og overdrev. Flere områder er beskyttet eller fredet, og nogle rummer sjældne naturtyper med sjældne dyr og planter.
Ud i naturen i Allerød
Oplev den alsidige og fredede natur tæt på dig. Her kan du vandre, løbe, bade, udforske historiske seværdigheder – eller bare nyde stilheden.
Find ruter: Løb, vandring, cykling, friluftsliv
Her finder du inspiration
På Friluftsguiden kan du finde gode vandre- og cykelruter i hele kommunen.
Kløverstierne i Lillerød og Lynge anviser ruter på forskellige længder på eksempelvis 2,5 km, 5 km, 7,5 km og 10 km. Her finder du også shelterpladser, grillområder, fortidsminder og hundeskove.
Tokkekøb Hegn er et stort skovområde med bakker, søer og gravhøje. Her er der også en stor hundeskov og mulighed for fiskeri og overnatning. Den velbevarede Dæmpegårdsdysse kan også ses her.
Bastrup Tårnet, også kaldet Bastrup Ruin, er en middelalderruin ved Bastrup Sø. Den stammer fra 1100-tallet og er blandt Nordeuropas største bygningsværker fra den tid.
Badning i Buresø
To populære badesteder
Buresø ligger i en tunneldal, hvor Allerød, Frederikssund og Egedal kommuner mødes.
- Buresøbadet: Et større badested med badebro
- Karlenes Badested: Et mindre badested uden redningskrans
Vandkvalitet og alger
I sommerhalvåret (maj til august) tages der vandprøver for at sikre, at vandet er rent og hygiejnisk.
I perioder med varmt og stille vejr kan der forekomme blågrønalger. Hvis vandet er meget grønt eller uklart, bør du undgå at bade. Kommunen sætter skilt op ved Karlenes Badested, hvis badning frarådes.
Gode råd ved blågrønalger
- Undgå badning, hvis vandet er uklart eller grønt
- Børn, allergikere og hunde skal være ekstra forsigtige
- Hold øje med skilte og vurder selv vandets klarhed
Vandkvaliteten i Buresø
Kommunen fører tilsyn med badevandet
- Kommunen måler badevandskvaliteten på disse datoer i 2025: 27/5, 2/6, 10/6, 16/6, 30/6, 7/7, 14/7, 30/7, 12/8, 18/8.
- Konstaterer kommunen ved tilsyn, at badevandet er forurenet, skal kommunen afhjælpe forureningen eller straks oplyse om badeforbud eller frarådning af badning.
Hvad betyder målingerne?
Udemærket badevand
|
Godt/tilfredsstillende badevand
|
Ringe badevand
|
Her er tallene for de seneste målinger
| Målingsdato |
27/5 Udemærket |
2/6 Udemærket |
10/6 Udemærket |
16/6 Udemærket |
30/6 Udemærket |
7/7 Udemærket |
14/7 Udemærket |
30/7 Udemærket |
12/8 Udemærket |
18/8 Udemærket |
| E-Coli | 10 | 10 | <10 | 150 | 30 | 10 | <10 | <10 | <10 | 10 |
| Enterokokker | 17 | 4 | 5 | 7 | 5 | 5 | <1 | <1 | <1 | <1 |
| Algeopblomstring | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 | 0 |
| Temperatur | 16,5 | 17,3 | 17,5 | 15,6 | 19,2 | 18,9 | 22,7 | 19,4 | 20 | 20,1 |
Find inspiration til oplevelser og ture
Søg information om tilgængeligheden her