Få overblik over pasningsmulighederne
Her kan du se de forskellige typer pasning, du kan vælge til dit barn i alderen 0–6 år og de begreber, der bruges på området.
Dagtilbud er samlebetegnelsen for alle typer af kommunale pasningstilbud for børn fra 0 år og indtil skolestart.
Dagtilbud kan være etableret på flere forskellige måder, feks. som dagpleje i private hjem - eller som pasning i daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver mv).
Læs mere om Allerøds dagtilbud:
- Allerød dagpleje for 0-3 årige: Kommunalt ansatte dagplejere passer små grupper af 3-4 børn i deres private hjem.
- Daginstitutioner for 0-6 årige: Daginstitutioner er vuggestuer, børnehaver og aldersintegrerede institutioner.
Private pasningstilbud er et alternativ til kommunale dagtilbud. Du kan få kommunalt tilskud til pasning af dine børn i et godkendt privat pasningstilbud
- Pasning af eget barn hjemme: Du passer selv dit barn i eget hjem og kan få tilskud til dette, når betingelserne er opfyldt og barnet er i alderen 26 uger til 2 år og 11 måneder.
- Privat børnepasning: Dit barn passes i et privat hjem af en, du selv ansætter. F.eks. et familiemedlem eller en selvstændig børnepasser.
Forældre kan modtage et økonomisk tilskud fra kommunen til brug for ansættelse af en privat børnepasser. Kommunen skal godkende pasningsaftalen. - Private pasningstilbud: Der er to private daginstitutioner i Allerød Kommune. Kommunen kan ikke anvise plads i en privatinstitution.
Privatinstitutionen fastsætter selv forældrenes egenbetaling med tilskud fra kommunen. Privatinstitutioner er underlagt et kommunalt tilsyn.
Kombinationsordninger er for forældre, der har brug for pasning ud over åbnings-/lukketid. Barnet passes både i et kommunalt dagtilbud, og du supplerer med at ansætte fleksibel, privat pasning - som du får tilskud til.
Muligheden for pasning over kommunegrænser bliver især anvendt ved til- og fraflytninger, hvor forældre gerne vil, at barnet forbliver i sit dagtilbud.
Skole og Dagtilbud
Tlf.: 48 10 08 31
Mandag kl. 12:00 - 17:00
Tirsdag kl. 08:00 - 14:00
Torsdag kl. 12:00 - 17:00
Log på med MitID for at sende sikker mail (Digital Post)
Allerød Rådhus
Bjarkesvej 2
3450 Allerød