Privat børnepasser
Når du vælger selv at ansætte en privat børnepasser, har du selv arbejdsgiveransvaret. Det vil sige, at det er dig, som udbetaler løn til din børnepasser. Du skal også indbetale ATP, arbejdsmarkedsbidrag, feriepenge samt løn under ferie og sygdom. Du har pligt til at tegne arbejdsskadeforsikring, hvis ansættelsen er over 400 timer årligt.
Allerød Kommune kan mod betaling tilbyde dig at administrere lønudbetalingen til din børnepasser mht. ATP, ferie og sygdom til de rette myndigheder. Hvis du vil benytte dig af tilbuddet om, at lade kommunen administrere lønudbetaling m.m. skal du blot henvende dig til Pladsanvisningen senest 1 måned før den første lønudbetaling. Dit tilskud vil blive reduceret med et beløb svarende til kommunens udgifter til lønadministration.
Ansættelseskontrakt, arbejdsskadeforsikring samt personalejuridisk bistand er fortsat forældrenes ansvar som arbejdsgiver.
Kommunen skal indhente straffe- og børneattest på børnepasseren og alle øvrige voksne over 15 år, som har adresse i husstanden.
Selvstændig børnepasser
Hvis du indgår aftale med en selvstændigt etableret børnepasser, skal du kun betale det aftalte vederlag for børnepasning. Du har ikke forpligtigelser over for skattelovgivningen med hensyn til indeholdelse af skat, arbejdsmarkedsbidrag m.v.